Selektiv opmærksomhed
From Wikipedia, the free encyclopedia
Det er et omdiskuteret emne, hvornår opmærksomheden selekterer, altså udvælger, hvilket information, man skal fokusere på[1]. Svaret på det spørgsmål har en betydning for, hvor meget information vi mennesker bearbejder i ethvert givent øjeblik .
![]() | Hvad handler artiklen om?. Denne artikels indledning bør kort forklare, hvad artiklen handler om, jf. stilmanualen. |
Generelt er der en ide om, at der først bearbejdes basale fysiske karakteristika, efterfulgt af mere komplekse egenskaber[1]. Så jo tidligere selektiviteten spiller ind, des simplere karakteristika baserer den sig på.
Et studie af Cherry fra 1953[2] gav et udgangspunkt for denne diskussion. Cherry brugte dikotisk lytning, hvor der afspilles to forskellige sætninger på samme tid i et par høretelefoner. Således blev der afspillet en sætning i hvert øre. Forsøgspersonerne skulle kun gentage den ene sætning, mens de skulle ignorere den anden. Det blev i studiet fundet, at forsøgspersonerne ikke kunne fortælle noget om det semantiske (sprog, betydning m.m.) i den ignorerede sætning, men at de registrerede ændringer af de fysiske karakteristika (tone, køn m.m.) i den ignorerede sætning. Altså måtte selektionen ske tidligt og basere sig på simple, fysiske karakteristika.