![cover image](https://wikiwandv2-19431.kxcdn.com/_next/image?url=https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/c/c0/Sarin_Structural_Formulae_V.1.svg/langda-640px-Sarin_Structural_Formulae_V.1.svg.png&w=640&q=50)
Sarin
kemisk forbindelse / From Wikipedia, the free encyclopedia
Sarin regnes for en af verdens farligste nervegasser. Som kemisk våben anser FN den for at være et masseødelæggelsesvåben, og stoffet er forbudt ifølge flere konventioner, blandt andet Konventionen om kemiske våben af 1997. Ved stuetemperatur er sarin en farveløs, lugtfri væske som let fordamper. Som andre nervegasser angriber sarin nervesystemet.
![Thumb image](http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/c/c0/Sarin_Structural_Formulae_V.1.svg/320px-Sarin_Structural_Formulae_V.1.svg.png)
Stoffet er et organofosfat, det er stoffer som har været brugt i mange bekæmpelsesmidler, de fleste er dog blevet forbudt på grund af giftigheden, som f.eks. bladan og lindan. Sarin er en kraftig inhibitor af det biologiske stof acetylkolinesterase, som opfanger neurotransmitteren acetylkolin i synapsespalten mellem to nerveceller.[1] Ved at hæmme acetylkolinesterase vil der ske en ophobning af acetylkolin i synapsespalten, og det vil dernæst medføre en for kraftig parasympatisk reaktion og kontraktion af muskler[2].
Stoffet, der fulgte efter opdagelsen af tabun, blev navngivet efter dem, som fandt det: Schrader, Ambros, Gerhard Ritter og von der Linde.[3]