SARS-CoV-2
Corona-virus i familie med SARS / From Wikipedia, the free encyclopedia
Severe acute respiratory syndrome coronavirus 2 (SARS-CoV-2),[1][2] tidligere midlertidigt navngivet 2019-novel-coronavirus eller 2019-nCoV[3][4] og uformelt kendt som Wuhan-coronavirus,[5][6] er en ny type Corona-virus i familie med SARS. SARS-CoV-2 er en smitsom virus, som kan forårsage COVID-19, en luftvejsinfektion, som kan udvikle sig til Langvarig COVID-19.
- Denne artikel er om et virus. For sygdommen se COVID-19. For udbruddet af denne virus, se coronaviruspandemien i 2019-2020.
Denne artikel eller dette afsnit er forældet. |
Novel Coronavirus (SARS-CoV-2) | |
---|---|
Videnskabelig klassifikation | |
Domæne | Vira (Virus) |
(urangeret) | Gruppe IV (+ssRNA) |
Orden | Nidovirales |
Familie | Coronaviridae |
Slægt | Coronavirus |
Arter | |
| |
Hjælp til læsning af taksobokse |
SARS-CoV-2 blev oprindeligt identificeret i midten af december 2019 i millionbyen Wuhan i det centrale Kina efter mange mennesker fik lungebetændelse af ukendte årsager, primært knyttet til dem, der arbejdede på Huanan Seafood Market (華南 海鮮 市場), hvor der sælges levende dyr. Kinesiske forskere isolerede derefter den nye coronavirus SARS-CoV-2, som har vist sig at være mindst 70 % identisk med gensekvensen hos SARS-CoV. Den har dog endnu ikke vist sig at være så alvorligt eller så dødbringende som SARS. 20. januar 2020 bekræftede de kinesiske myndigheder og WHO, at virussen kan smitte fra menneske-til-menneske,[7] Og med 7.700 personer smittet og 170 dødsfald erklærede WHO d. 30. januar 2020 den potentielt dødelige SARS-CoV-2 for en international sundhedskrise.[8] I slutningen af januar vurderede kinesiske myndigheder virusset til at være en kategori B-sygdom på linje med AIDS, SARS og polio. Ikke desto mindre håndterede myndighederne det som en kategori A-sygdom, som Kina ellers kun har to af, nemlig kolera og byldepest.[9]