![cover image](https://wikiwandv2-19431.kxcdn.com/_next/image?url=https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/5/5d/Capreolus_capreolus_%2528Marek_Szczepanek%2529.jpg/640px-Capreolus_capreolus_%2528Marek_Szczepanek%2529.jpg&w=640&q=50)
Rådyr
hjorteart / From Wikipedia, the free encyclopedia
Rådyret (latin: Capreolus capreolus), Europas mindste hjorteart, er almindelig i det meste af Europa og Lilleasien, også i Danmark, hvor man har fundet rådyrknogler helt tilbage fra for 8.000 år siden.
Rådyr | |
---|---|
![]() Rådyr. Foto: Marek Szczepanek | |
![]() Et halvvoksent lam. Fanø Foto: Malene Thyssen, 2002 | |
Bevaringsstatus | |
![]() Ikke truet (IUCN 3.1) | |
![]() Ikke truet (DKRL)[1] | |
Videnskabelig klassifikation | |
Rige | Animalia (Dyr) |
Række | Chordata (Chordater) |
Klasse | Mammalia (Pattedyr) |
Orden | Artiodactyla (Parrettåede hovdyr) |
Familie | Cervidae (Hjorte) |
Slægt | Capreolus |
Art | capreolus |
Videnskabeligt artsnavn | |
Capreolus capreolus Linnaeus 1758 | |
Kort | |
![]() Det europæiske rådyrs udbredelse. | |
Hjælp til læsning af taksobokse |
![]() |
Brølet af en rådyrbuk
Er der problemer med lyden? Se da eventuelt Hjælp:Ogg Vorbis eller "Media help" (engelsk) |
![Thumb image](http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/0/07/R%C3%A5dyr_fra_Lista.jpg/640px-R%C3%A5dyr_fra_Lista.jpg)
Braklægning og skovrejsning har givet råvildtet bedre leveforhold, og det anslås, at der er op imod en halv million rådyr i Danmark i dag. På grund af den større bestand er jagtudbyttet også steget til omkring 100.000 stykker råvildt årligt, uden at bestanden falder.
Rådyret trives alle steder med gode græsningsmuligheder og mulighed for skjul i form af småskove og krat og er dermed meget tilpasningsdygtigt, selv til vores kulturlandskab i Danmark. At rævebestanden de senere år har været plaget af skab har sikkert medvirket til rådyrets fremgang, da rævene normalt tager omkring 60 % af rålammene i en sæson. Kun på enkelte øer findes rådyret ikke. Andre steder – f.eks. på Bornholm – er en bestand blevet genopbygget ved udsætning, efter den blev udryddet på grund af rovdrift. Parringssæsonen er i juli-august. Hannen kaldes en buk og hunnen, råen, bliver kønsmodne omkring etårsalderen. I det fri kan et rådyr nå en alder på 10-12 år, mens det i fangenskab kan blive op til 17 år gammelt.