Rune Skyum-Nielsen
dansk journalist og forfatter / From Wikipedia, the free encyclopedia
Rune Skyum-Nielsen (født 12. maj 1978) er en dansk journalist og forfatter. Han er opvokset i København, søn af sprogprofessor Peder Skyum-Nielsen, nevø til litterat Erik Skyum-Nielsen.
Rune Skyum-Nielsen | |
---|---|
Født | 12. maj 1978 (46 år) ![]() |
Far | Peder Skyum-Nielsen ![]() |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Syddansk Universitet ![]() |
Beskæftigelse | Journalist, forfatter ![]() |
Information med symbolet ![]() |
Uddannet fra Syddansk Universitet i 2002. Samme år vandt han sine første journalistiske priser.
I perioden fra 2002 til 2008 ansat på dagbladene Dagen, Dagbladet Information, Jyllands-Posten og Nyhedsavisen. Fra 2008 freelancejournalist for bl.a. Ud & Se og Euroman med speciale i det lange magasinportræt med bl.a. Kronprins Frederik, Lars Ulrich, Torben Ulrich, Kronprinsesse Mary, erhvervsfolkene Lars Larsen og Tommy Ahlers samt musikere som Keith Richards, Kim Larsen, Medina og Daft Punk.
I en alder af 27 år bogdebuterede Skyum-Nielsen med 'Nr. 1 – dansk hiphopkultur siden 1983'[1]. Han er bedst kendt for 'Jakob var her'[2], der var en rekonstruktion af forfatter Jakob Ejersbos liv. Der er tillige oprettet en hjemmeside om bogen.
Skyum-Nielsen har ved flere lejligheder modtaget arbejdslegater fra Statens Kunstfond, senest i 2019.
I 2015 blev han krediteret som idémanden bag dokumentarfilmen 'Ejersbo'.
Hans biografi ‘Begge sider’ om fodboldspilleren Nicklas Bendtner udkom i november 2019 til massiv medieomtale. Flere anmeldere roste bogen for dens høje underholdningsværdi [3] og ‘Begge sider’ blev flere steder omtalt som “et fænomen”, fordi den solgte usædvanligt godt og hurtigt i den efterfølgende julemåned [4].