Royal Society of Edinburgh (RSE) er Skotlandsnationalakademi for videnskab. Det er registreret som en velgørende organisation der drives fuldstændigt uafhængigt og upartisk, og søger at være til gavn for offentligheden i hele Skotland. Det blev etableret i 1783. I 2024 er der omkring 1.800 Fellows.[1]
Videnskabsakademiet dækker et bredere udvalg af områder end Royal Society i London, inklusive litteratur og historie.[2][3] Fellowship inkluderer personer fra en lang række discipliner; naturvidenskab og teknologi, kunst, humaniora, medicin og lægevidenskab, samfundsvidenskab, erhverv og public service.
Royal Society har ligget i en række forskellige bygninger:[4]
1826–1908 – Royal Institution (nu kaldet Royal Scottish Academy Building) på the Mound; delt, først med Board of Manufactures (ejerne), Institution for the Encouragement of the Fine Arts in Scotland og Society of Antiquaries of Scotland
1908–09 – Universitetsbygninger ved High School Yards
1909–nu – 22–24 George Street, købt af Edinburgh Life Assurance Company med hjælp af en donation på £25.000 fra Scottish Office
Royal Society of Edinburgh har uddelt en række forskellige videnskabspriser, herunder:
Lord Kelvin Medal; for fysik, teknisk og informationsvidenskab
Lady Margaret Moir Medal (tidligere Makdougall Brisbane Prize); gives for exceptionelle bedrifter inden for fysik, teknisk og informationsvidenskab (inklusive matematik) af forskere tidligt i deres karriere
Gunning Victoria Jubilee Prize; uddeles hvert fjerde år til originalt forskningsarbejde udført af videnskabsfolk der enten bor i eller forbindelse til Skotland
Royal Medal
Royal Medal uddeles årligt, helst til personer med forbindelse til Skotland, der har opnået udmærkelse og internationalt omdømme inden for biovidenskab, fysisk og ingeniørvidenskab, kunst, humaniora og samfundsvidenskab eller forretning og handel. Prisen blev etableret i 2000 af dronning Elizabeth 2., hvis tilladelse var krævet for at uddele den.[5]
Waterston, Charles D (1996). "The Home of the Royal Society of Edinburgh"(PDF). Extracted from the Year Book, R.S.E., 1996. Edinburgh: The Royal Society of Edinburgh. Arkiveret fra originalen(PDF) 11. april 2016. Hentet 1. juli 2012.