Ross-sæl
From Wikipedia, the free encyclopedia
Rosssæl (Ommatophoca rossii) er en ægte sæl (familie Phocidae), der udelukkende lever i pakisen omkring Antarktis. Det er den eneste art af slægten Ommatophoca. Arten er først beskrevet på Ross-ekspeditionen i 1841 og er den mindste, mest sjældne og dårligst kendte af de antarktiske sæler. Særlige kendetegn omfatter uforholdsmæssigt store øjne og komplekse, trillende og sirene-lignende lyde.
Hurtige fakta Bevaringsstatus, Videnskabelig klassifikation ...
Ross-sæl | |
---|---|
![]() Ross-sæl | |
Bevaringsstatus | |
![]() Ikke truet (IUCN 3.1)[1] | |
Videnskabelig klassifikation | |
Rige | Animalia (Dyr) |
Række | Chordata (Chordater) |
Klasse | Mammalia (Pattedyr) |
Orden | Carnivora (Rovdyr) |
Familie | Phocidae (Ægte sæler) |
Slægt | Ommatophoca |
Art | rossii |
Videnskabeligt artsnavn | |
Ommatophoca rossii (Gray, 1844) | |
Kort | |
![]() Udbredelse af ross-sæl | |
Hjælp til læsning af taksobokse |
Luk
Ross-sæler er tæt beslægtet med de øvrige antarktiske sæler, der omfatter krillsæl (Lobodon carcinophaga), søleopard (Hydrurga leptonyx) og Weddellsæl (Leptonychotes weddelli).[2] Fossile ross-sæler kendes tidligst fra begyndelsen af Pleistocæn, i New Zealand.[3]