Rohingya er et statsløst folk af omtvistet herkomst. Hovedparten af rohingyaerne bekender sig til islam, mens en mindre del bekender sig til hinduisme. Ifølge opgørelser omfatter rohingyafolket 1.547.778[1]–2.000.000+[2] hvoraf de fleste bor i delstaten Rakhine, i Myanmar. Der er også betydelige grupper i Bangladesh, Pakistan og Saudiarabien.
| Rohingya | |
|---|---|
_(cropped).jpg) Flygtede rohingya i Rakhine 2012 | |
| Antal | |
| 1.547.778[1]–2.000.000+[2] | |
| Områder med store befolkninger | |
 Bangladesh(Rohingya flygtninge) | 947.000+ (okt. 2017)[3] |
 Saudiarabien | 500.000 (okt. 2017)[3] |
 Myanmar | ~400.000 (nov. 2017)[4] |
 Pakistan | 350.000 (okt. 2017)[3] |
 Malaysia | 150.000 (okt. 2017)[3] |
 UAE | 50.000 (dec. 2017)[3] |
 Indien | 40.000 (sep. 2017)[5][6] |
| Etnografi | |
| Sprog | Rohingya |
| Religion | Islam, hinduisme |
Sprog
Rohingya-sproget er en undergren til de indoiranske sprog, der igen er en undergruppe til de indoeuropæiske sprog.[7] Sproget er beslægtet med chittagonian-sproget, et sprog der tales i den sydligste del af Bangladesh, hvor Bangladesh grænser op til Myanmar. Både rohingya-sproget og chittagonian-sproget er beslægtet med bengali, men sprogene er ikke indbyrdes forståelige.
Rohingyaerne taler ikke burmesisk, der er lingua franca (det vil sige fællessprog) i Myanmar, og rohingyaerne har derfor problemer med integration med det øvrige Myanmar.
Lærde i Rohingya har i deres skrifter benyttet forskellige alfabeter, herunder arabisk, hanifi, urdu og det burmesiske alfabet.
Hanifi er et nyudviklet alfabet med oprindelse i det arabiske alfabet og med tilføjelse af fire bogstaver, der stammer fra latin og burmesisk.
Der er tillige udviklet et nyt alfabet med oprindelse i det latinske alfabet, med benyttelse af alle 26 engelske bogstaver fra A til Z, og med diverse tilføjelser af yderligere bogstaver. Det nye alfabet er blevet godkendt af ISO med koden ISO 639-3 "rhg".[8]
Referencer
Eksterne henvisninger
Wikiwand in your browser!
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.
