From Wikipedia, the free encyclopedia
Robert Alan Dahl (født 17. december 1915, død 5. februar 2014[2]) var en amerikansk forsker af norsk afstamning. Han var professor emeritus ved Yale University, og han deltog i en alder af over 90 år fortsat i den amerikanske statsvidenskabelige debat.
Denne artikel har en liste med kilder, en litteraturliste eller eksterne henvisninger, men informationerne i artiklen er ikke underbygget, fordi kildehenvisninger ikke er indsat i teksten. (2018) |
Robert A. Dahl | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 17. december 1915 Inwood, Iowa, USA |
Død | 5. februar 2014 (98 år) Hamden, Connecticut, USA |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | University of Washington (til 1936), Yale University (til 1940) |
Professorater | professor |
Medlem af | National Academy of Sciences (fra 1972), American Academy of Arts and Sciences, American Philosophical Society, British Academy |
Beskæftigelse | Professor, politolog, sociolog |
Fagområde | Statskundskab |
Arbejdsgiver | Yale University (1946-1986) |
Elever | Edward Tufte, Guillermo O'Donnell, James S. Fishkin, Ray Wolfinger, Catharine MacKinnon med flere |
Kendte værker | Who Governs? Democracy and Power in an American City |
Bevægelse | Behavioralisme |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Guggenheim-Stipendium (1950), Honorær doktor ved Universidad Complutense de Madrid (2001), Sterling Professor, Johan Skytte-prisen (1995), Spitz Prize[1] med flere |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Dahls nok mest kendte bog er Who governs? fra 1961. Her undersøgte han i detaljer de formelle og uformelle magt-netværker i New Haven, Connecticut, og konkluderede, at der findes en række magtgrupper og magteliter, som dels modarbejder hinanden, dels samarbejder indbyrdes. Ud fra disse resultater udviklede Dahl begrebet polyarki, eller mange magter, som betegnelse på de moderne vestlige "demokratiske" samfund. I flere bøger har han siden uddybet og problematiseret dette begreb, og blandt andet taget til orde for en kapitalisme, hvor økonomien bliver underlagt demokratiske vedtagelser, delvis baseret på forholdene i det daværende Jugoslavien. I bogen After the revolution tog Dahl også fat i politikken i tilknytning til systemoverskridende og revolutionære bevægelser og stillede spørgsmålet om, hvordan et socialistisk demokratisk system bør organiseres.
I sine senere år havde Dahls forskning fået en mere pessimistisk tone. I How Democratic Is the American Constitution? fra 2001 foretager Dahl en kritisk gennemgang af den amerikanske forfatning og konkluderer, at den har flere både potentielt og reelt udemokratiske elementer. Særligt vigtige er eksistensen af senatet og valgkollegiet, institutioner, der efter Dahls opfattelse, blev indført for at forhindre, at den virkelige folkemening skulle få gennemslag i politikken. Men også andre sider ved amerikansk grundlov og politiske tradition kritiseres for at have demokratiske svagheder sammenlignet med europæiske polyarkier. I sin seneste bog, On Political Equality fra 2006 sammenknytter Dahl trådene fra flere tidligere bøger i en advarsel om en udvikling, hvor øget økonomisk og materiel ulighed fører til øget politisk ulighed.
Teorien om moderne samfund som polyarkier fremsatte Dahl som nævnt i forlængelse af analyser af de stedlige magtforhold i New Haven, Connecticut i USA, hvor han kom frem til, at samfundet består af ulige magtgrupper eller eliter, som indbyrdes kæmper om magten og i denne kamp dels efter evne bekæmper hinanden, dels samarbejder eller samvirker i mangel af bedre. Denne tilstand, der ikke kan kaldes demokratisk i gængs forstand, betegner Dahl som polyarki eller pluralisme. Tesen om polyarkiet som samtidens styreform fremsattes med styrke i bogen Who Governs? i 1961, hvor han ved ovennævnte case-study finder sin tese bekræftet.
Begrundelsen for denne udvikling finder han i den forandring, der fandt sted ved overgangen fra selvstyre i bystater og i de amerikanske pionersamfund til en fælles, mere eller mindre repræsentativ regering i en større stat. Dahl mener, at der ved denne samfundsændring, hvor sammenpasning af hensynet til rumlige, etniske, racebetingede, religiøse, ideologiske, beskæftigelsesbetingede med flere forhold, der gør sig gældende i et mangfoldigt samfund, i virkeligheden sker en undergravning af demokratiet som opnåeligt mål. I stedet bliver polyarkiet den samfundsform, som beslutningsprocesserne finder sted under.
En anden side af problemstillingen er hos Dahl de ulige måder, den for en person eller magtgruppe tilstedeværende magt kan tages i anvendelse (Dahl bruger udtrykket “influence terms”, påvirkningsmuligheder) for, at "A" kan få "B" til at gøre noget bestemt. Denne kan gradueres efter de midler, der tages i brug:
Denne skala kan i princippet anvendes på enhver magtgruppe, fra den siddende regering og nedefter. Jo længere ned at skalaen, den faktiske magtudøvelse finder sin form, desto fjernere fra demokratiets ideal befinder man sig.
I bogen Democracy and Its Critics fra 1989 gør Dahl sig til talsmand for, at demokrati i et moderne samfund er en utopi, et uopnåeligt mål: intet moderne samfund kan være helt demokratisk. I stedet opstilles 5 retningslinjer for hvorledes, man vil kunne "måle" graden af demokrati:
I stedet for dette er moderne samfund "polyarkier", der har valgte ledere, valgt ved frie og fair valg, samme ret til at lade sig opstille for at blive valgt, ytringsfrihed, ret til at skaffe sig anden information end den af de siddende magthavere fremsatte og frihed til at danne egne grupper (associational autonomy). Disse forhold udgør et stort gode i samfundet, idet de udgør flere ulige centre for magtudøvelse (multiple centers of political power).
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.