![cover image](https://wikiwandv2-19431.kxcdn.com/_next/image?url=https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/0/04/1640_sitzung-des-immerwaehrenden-reichstags-regensburg-stich-merian_1-1560x1100.jpg/640px-1640_sitzung-des-immerwaehrenden-reichstags-regensburg-stich-merian_1-1560x1100.jpg&w=640&q=50)
Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige)
From Wikipedia, the free encyclopedia
Rigsdagen (tysk: Reichstag, latin: Dieta Imperii or Comitium Imperiale) i Det tysk-romerske Rige betegnede oprindeligt forsamlingen af de tyske rigsstænder, når de besluttede rigets anliggender. Det var ikke en lovgivende forsamling i moderne betydning. Dets medlemmer så mere rigsdagen som et betydningsfuldt forum, hvor det var vigtigere at rådslå end at beslutte. Den uformelle kreds omkring kongen/kejseren udviklede sig gradvis fra det 12. århundrede fra middelalderens Hoftage (hofforsamlinger) til faste stændermøder. I en overenskomst mellem kejseren og stænderne i 1495 blev rigsdagen en fast institution i rigsforfatningen. Rigsdagens medlemmer var rigsstænderne, opdelt i tre kollegier. Til rigsdagene indkaldtes rigsfyrsterne, fyrstbiskopperne, rigsgreverne, rigsprælaterne og de frie rigsstæder.
![Thumb image](http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/0/04/1640_sitzung-des-immerwaehrenden-reichstags-regensburg-stich-merian_1-1560x1100.jpg/640px-1640_sitzung-des-immerwaehrenden-reichstags-regensburg-stich-merian_1-1560x1100.jpg)
For alternative betydninger, se Rigsdag. (Se også artikler, som begynder med Rigsdag)
![Thumb image](http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/1/18/Kurien_des_reichstages_des_Heiligen_R%C3%B6mischen_Reiches.jpg/320px-Kurien_des_reichstages_des_Heiligen_R%C3%B6mischen_Reiches.jpg)
Fra 1663 blev der etableret en fast rigsdag i Regensburg, der var forsamlet permanent. Rigsdagen blev opløst samtidig med det tysk-romerske rige i 1806.
Alle rigsstænder nød rigsumiddelbarhed, dvs. at de ikke havde nogen autoritet over sig udover den tysk-romerske kejser selv. Mens alle stænderne havde ret til et sæde og stemme, var det kun de højere verdslige og åndelige fyrster i Fyrstekollegiet, der nød en individuel stemme (Virilstimme), mens mindre stænder som kejserlige grever og kejserlige abbeder blot var berettiget til en kollektiv stemme (Kuriatstimme) indenfor deres særlige bænk (Curia), ligesom rigsstæderne i deres selvstændige kollegium.[1]
Valgretten hvilede i det væsentlige på en territorial ret, hvilket medførte, at når en fyrste erhvervede nye territorier gennem arv eller andet, erhvervede han også deres stemmeret i rigsdagen.[1] Generelt deltog medlemmerne ikke i den faste rigsdag i Regensburg, men sendte i stedet repræsentanter. Den sene rigsdag var derfor i realiteten et permanent møde for ambassadører mellem stænderne.