House M.D.
From Wikipedia, the free encyclopedia
House M.D. eller blot House er en amerikansk tv-serie omhandlende det medicinske geni Gregory Houses og hans kollegaers arbejde på et universitetshospital. Serien der kører på 8. – og sidste sæson bliver i USA vist på FOX, mens den i Danmark kan ses på Kanal 4 og Kanal 5 samt Kanal 5 HD. Serien er skabt af David Shore og Paul Attanasio, hvor det dog er David Shore der er krediteret, som seriens skaber i introen.
House M.D. | |
---|---|
Information | |
Genre | Drama Mystik Adventure |
Skabt af | David Shore |
Skrevet af | John Mankiewicz, Garrett Lerner, Michael R. Perry, Sara Hess |
Medvirkende | Hugh Laurie Lisa Edelstein Omar Epps Robert Sean Leonard Jennifer Morrison Jesse Spencer Peter Jacobson Olivia Wilde Kal Penn |
Spilletid | Ca. 43 minutter |
Originalsprog | Engelsk |
Sæsoner og afsnit | |
Antal sæsoner | 8 |
Antal afsnit | 176 |
Produktion | |
Produktionsselskab | FOX |
Location | New Jersey |
Produktionsland | USA |
Producent | Paul Attanasio |
Produktionsleder | Bryan Singer, Greg Yaitanes, Paul Attanasio |
Instruktør | Newton Thomas Sigel, Jace Alexander, Keith Gordon, Nelson McCormick, Elodie Keene med flere |
Udsendt | |
Oprindelig sendt | 16. november 2004 til Nu |
Musik | |
Soundtrack | House M.D. – Original Television Soundtrack |
Links | |
Officiel hjemmeside | |
House M.D. på AllMovie (engelsk) | |
House M.D. på IMDb (engelsk) | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Gregory House (Hugh Laurie) er hovedpersonen, der sammen med sit team af læger, forsøger at diagnosticere patienter ud fra deres oftest kryptiske kombinationer af symptomer. Dette sker igennem den såkaldte differentialdiagnosticering, hvor det bliver forsøgt at finde en diagnose ved, at undersøge om der er grundlag for sygdomme der passer på disse symptomer, og endvidere bruge udelukkelsesmetoden til at påvise denne diagnose. Gregory House holdes i snor af sin chef Dr. Lisa Cuddy (Lisa Edelstein), og han har kun én sand ven, Dr. James Wilson (Robert Sean Leonard). Han er leder af den onkologiske afdeling på hospitalet, men er dog ikke på noget tidspunkt en del af Dr. Houses team, der i de første tre sæsoner består af Dr. Robert Chase (Jesse Spencer), Dr. Allison Cameron (Jennifer Morrison) og Dr. Eric Foreman (Omar Epps). I slutningen af 3. sæson opløses dette team dog, og efterhånden skabes et nyt med Dr. Remy Hadley "Thirteen" (Olivia Wilde), Dr. Chris Taub (Peter Jacobson) og Dr. Lawrence Kutner (Kal Penn) samt Foreman, der som den eneste bliver.
Serien har i USA haft høje seertal, og er distribueret til 66 lande. Desuden har den vundet flere priser, heriblandt 2 Golden Globes og en Emmy.