Rejsetiden for tog i Danmark 2016
Wikimedia liste / From Wikipedia, the free encyclopedia
Rejsetiden for tog i Danmark 2016 er en oversigt over rejsetiden med tog på udvalgte jernbanestrækninger i Danmark i 2016. Rejsetiden - der er angivet i timer og minutter - er opgjort ud fra de korteste rejsetider angivet i DSB's køreplan for 2016 (K16) gældende fra den 13. december 2015, de øvrige togoperatørers køreplaner og rejseplanen. Enkelte destinationer i Tyskland og Skåne er medtaget i det omfang, de indgår som en integreret del af den danske trafik.
![]() | Denne side virker ikke som en encyklopædisk artikel. |
De korteste rejsetider med lyntog fra København er 1 time og 13 minutter til Odense, 2 timer og 48 minutter til Aarhus, 2 timer og 37 minutter til Esbjerg (InterCity mellem Odense og Esbjerg) og 4 timer og 12 minutter til Aalborg.
Ifølge DSB indebærer køreplanen K16 de mest omfattende rejsetidsreduktioner siden åbningen af Storebæltsforbindelsen i 1997. På nogle rejser opnås rejsetidsgevinster på op mod 46 minutter. Endvidere er rejsetiden reduceret med ca. 20 minutter fra København H til eksempelvis Esbjerg (med skift i Odense), Sønderborg (lyntog) og Flensborg (med skift i Fredericia).[1][2] Rejsetiderne i 2016 forventes videreført i 2017 og 2018.