Qassem Soleimani
iransk generalmajor / From Wikipedia, the free encyclopedia
Qasem Soleimani (persisk: قاسم سلیمانی, født 11. marts 1957 i Qanat-e Malek (Kerman-provinsen i Iran), død 3. januar 2020 i Bagdad) var generalmajor i den iranske Revolutionsgarde og fra 1998 til sin død chef for Quds-styrken, en division primært ansvarlig for internationale militære og hemmelige operationer. Han var veteran fra Iran-Irak-krigen og var aktiv i mange konflikter fra Afghanistan til Levanten. Hans metoder var en blanding af regulær militær intervention og nøgtern strategisk diplomati. Quds-styrken havde længe givet militær assistance til Hizbollah i Libanon og Hamas i Gazastriben. Efter USA's invasion af Irak fik Soleimani voksende politisk og militær indflydelse i landet gennem al-Malikis regering og Shia-militsen, som er udstyret og ledet af Quds-styrkerne. Fra den syriske borgerkrigs begyndelse i 2012 deltog Soleimani og forsøgte at styrke den syriske regering som en iransk nøgleallieret.
Qassem Soleimani | |
---|---|
Personlig information | |
Født |
11. marts 1957(1957-03-11) Qanat-e Malek, Kerman, Iran |
Død |
3. januar 2020 (62 år) Irak |
Dræbt af | Luft til jord missil sandsynligvis fra amerikansk drone |
Gravsted | Kerman Martyrs Cemetery[1] |
Nationalitet | Iransk |
Religion | Muslim |
Børn |
Zeinab Soleimani[2], Narjes Soleimani[3] |
Familie | Ridha Safieddine[4] (svigersøn) |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Officer, militærperson |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser |
Fath-ordenen (1989), Zolfaghar-ordenen (2019), Republikens helt (Syrien) (2020) |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Soleimani blev dræbt i et missilangreb mod ham i en bilkortege i den internationale lufthavn i Bagdad den 3. januar 2020.[5] USA påtog sig ansvaret for angrebet, som nyhedsbureauet Reuters betegnede som en dramatisk eskalering af den regionale "skyggekrig" mellem Iran på den ene side og USA og dets allierede, især Israel og Saudi-Arabien, på den anden side. I den foregående uge havde USA foretaget et luftangreb på proiranske militser, som var blevet efterfulgt af et angreb fra militserne på den amerikanske ambassade i Irak.[6]