Præsidentvalget i USA 1948 var det 41. præsidentvalg i USA. Det blev afholdt tirsdag den 2. november 1948. I en af de største overraskelser i amerikansk historie besejrede den siddende præsident Harry S. Truman, den demokratiske kandidat, den republikanske modkandidat, guvernør Thomas E. Dewey.[1][2]
| |||||||
Valgdeltagelse: 51,1% (2,9pp) | |||||||
Nomineret | Harry S. Truman | Thomas E. Dewey | Strom Thurmond | ||||
---|---|---|---|---|---|---|---|
Parti | Demokraterne | Republikanerne | Dixiekraterne | ||||
Hjemstat | Missouri | New York | South Carolina | ||||
Running mate | Alben W. Barkley | Earl Warren | Fielding Wright | ||||
Valgmænd | 303 | 189 | 39 | ||||
Delstater vundet | 28 | 16 | 4 | ||||
Stemmer | 24.179.347 | 21.991.292 | 1.175.930 | ||||
Procentdel | 49,6% | 45,1% | 2,4% | ||||
Kort over, hvem, der har vundet hvilke stater (blå=Truman, rød=Dewey, orange=Thurmond) | |||||||
Siddende præsident Valgt præsident |
Truman var blevet præsident i april 1945 efter Franklin D. Roosevelts død. Til trods for at der havde været forsøg på få Truman udskiftet som demokratisk præsidentkandidat i forbindelse med det demokratiske national konvent i 1948, havde Truman lykkes med at vinde nomineringen. Det demokratiske parti havde i forbindelse med konventet introduceret en erklæring om støtte til borgerrettighedskampen, hvilket havde medført at flere sydstats delegerede havde udvandret fra konventet og introduceret sin egen liste af kandidater – den såkaldte "Dixiecrat"-liste anført af South Carolinas guvernør Strom Thurmond. Dixiecraterne håbede at vinde nok valgmandsstemmer til at fremtvinge et "contingent election"[lower-alpha 1] i Repræsentanternes Hus, hvor de enten kunne fremtvinge indrømmelser fra Dewey eller Truman i bytte for deres støtte. Desforuden mødte Truman ligeledes modstand fra en anden person fra sit eget parti i form af tidligere vicepræsident Henry A. Wallace, som lancerede det Progressive Parti, der udfordrede Trumans konfronterende kolde krigspolitik. Dewey, som var lederen af sit partis liberale fløj, havde også været den republikanske præsidentkandidat i 1944. Han besejrede senator Robert A. Taft og andre udfordrere ved det republikanske konvent i 1948.
Trumans livlige kampagnestil gav energi til hans base af traditionelle demokrater, som bestod af det meste af det hvide syd, såvel som katolske og jødiske vælgere. Ligeledes klarede Truman sig overraskende godt blandt bønderne i Midtvesten. Dewey førte en konservativ kampagnede, hvor han stor set undlod at kritisere Truman direkte. Med den store splittelse internt i det demokratiske parti sammenlagt med Trumans generelt lave popularitet i diverse meningsmålinger, blev Truman bredt anset for at være underdog. Stort set alle meningsmålinger indikerede, at Dewey ville besejre Truman.
På trods af disse meningsmålinger vandt Truman valget med 303 valgmandsstemmer mod Deweys 189. Truman modtog 49,6% af vælgerstemmerne, mens Dewey modtog 45,1%. Thurmond og Wallace modtog hver mindre end 3% af vælgerstemmerne, hvor Thurmond vandt fire sydstater. Trumans overraskende sejr var den femte præsidentsejr i træk for Det Demokratiske Parti, den længste sejrsrække for et parti siden valget i 1880. Samtidig genvandt demokraterne i 1948 kontrollen over begge kongreskamre, som de ellers havde tabt kontrollen over i forbindelse med midtvejsvalget i 1946. Trumans valg bekræftede således Det Demokratiske Partis status som nationens flertalsparti.[3]
Noter
Referencer
Yderligere læsning
Eksterne links
Wikiwand in your browser!
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.