From Wikipedia, the free encyclopedia
Præsidentvalget i USA 1936 var det 38. præsidentvalget, som blev afholdt tirsdag d. 3. november 1936. Valget blev afholdt midt under Den Store Depression, hvor den siddende demokratiske præsident Franklin D. Roosevelt besejrede den republikanske modkandidat, Kansas guvernør Alf Landon. Roosevelt vandt en jordskredssejr, hvor han sikrede sig den højeste andel af både vælgerstemmerne og valgmandsstemmer siden det stort set ubestridte præsidentvalg i 1820. Den gennemgribende sejr konsoliderede New Deal-koalitionen, som sad på magten.[1]
| |||||||
Valgdeltagelse: 56,9% (4,3pp) | |||||||
Nomineret | Franklin D. Roosevelt | Alf Landon | |||||
---|---|---|---|---|---|---|---|
Parti | Demokraterne | Republikanerne | |||||
Hjemstat | New York | Kansas | |||||
Running mate | John N. Garner | Frank Knox | |||||
Valgmænd | 523 | 8 | |||||
Delstater vundet | 46 | 2 | |||||
Stemmer | 27.747.636 | 16.679.543 | |||||
Procentdel | 60,8% | 36,5% | |||||
Kort over, hvem, der har vundet hvilke stater (blå=Wilson, rød=Hughes) | |||||||
Siddende præsident Valgt præsident |
Roosevelt og vicepræsident John Nance Garner blev gennomineret uden modstand. Med opbakning fra partiledelsen besejrede Landon den progressive senator William Borah ved det republikanske nationalkonvent i 1936 og vandt derpå det republikanske kandidatur.
Valget fandt sted mens Den Store Depression gik ind i sit ottende år. Roosevelt arbejdede stadig på at presse sin New Deal økonomiske politik gennem Kongressen og domstolene. De politikker, han allerede havde vedtaget, såsom social sikring og arbejdsløshedsunderstøttelse, havde vist sig at være meget populær blandt de fleste amerikanere. Landon, som var en moderat politiker, accepterede meget af New Deal-tilgangen, men kritiserede den samtidig for at være ineffektiv og spild af penge.
Roosevelt vandt 60,8% af vælgerstemmerne, mens Landon vandt 36,5% og Lemke vandt knap 2%. Roosevelt vandt alle delstater undtagen Maine og Vermont, som tilsammen afgav otte valgmandsstemmer. Ved i alt at vinde 523 valgmandsstemmer modtog Roosevelt 98,49% af de samlede valgmandsstemmer, hvilket stadig er den højeste procentdel af valgmandsstemmerne vundet af nogen kandidat siden 1820. Roosevelt vandt også den højeste andel af de vælgerstemmerne siden 1820, selvom Lyndon Johnson senere ville overgå dette med en lidt højere andel af de vælgerstemmerne i forbindelse med præsidentvalget i 1964. Mens Roosevelt vandt den største del af valgmandsstemmerne til dato, vandt Ronald Reagan samlet set flere valgmænd i 1984, efter at flere valgmænd blev tilføjet. Roosevelts 523 valgmandsstemmer markerede første gang i amerikansk historie, at en præsidentkandidat modtog over 500 valgmandsstemmer ved et præsidentvalg.
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.