![cover image](https://wikiwandv2-19431.kxcdn.com/_next/image?url=https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/0/00/%2522Willa_Beatrice_Brown%252C_a_31-year-old_Negro_American%252C_serves_her_country_by_training_pilots_for_the_U.S._Army_Air_Forces._-_NARA_-_535717.jpg/640px-%2522Willa_Beatrice_Brown%252C_a_31-year-old_Negro_American%252C_serves_her_country_by_training_pilots_for_the_U.S._Army_Air_Forces._-_NARA_-_535717.jpg&w=640&q=50)
Product placement
From Wikipedia, the free encyclopedia
Product placement eller produktplacering er en markedsføringstaktik, hvor et kommercielt produkt anvendes i fiktive eller non-fiktive massemedier, f.eks. dramaserier og underholdningsprogrammer i tv.
![Thumb image](http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/0/00/%22Willa_Beatrice_Brown%2C_a_31-year-old_Negro_American%2C_serves_her_country_by_training_pilots_for_the_U.S._Army_Air_Forces._-_NARA_-_535717.jpg/640px-%22Willa_Beatrice_Brown%2C_a_31-year-old_Negro_American%2C_serves_her_country_by_training_pilots_for_the_U.S._Army_Air_Forces._-_NARA_-_535717.jpg)
Der er altså tale om en form for sponsorat, men i modsætning til traditionelle sponsorater gøres der ikke tydeligt opmærksom på, at en sponsor er involveret. Som oftest betaler den pågældende producent for at få sit produkt vist. I andre tilfælde stiller producenten det blot gratis til rådighed.[1]
Product placement har været anvendt i flere varianter i flere hundrede år. I forordet til Jules Vernes roman Jorden rundt i 80 dage (1873) omtales i forordet til 1995 udgivelsen anvendelsen af product placement i romanen, idet flere virksomheder indenfor transport og logistik havde udfoldet store bestræbelser overfor Jules Verne for at blive nævnt i bogen. Det er uklart, om Verne modtog penge fra de virksomheder, der blev nævnt i romanen.[2] Product placement er fortsat anvendt i litteratur, således betalte firmaet Bulgari den britiske forfatter Fay Weldon et større beløb for at skrive romanen The Bulgari Connection i 2001.[3]
Product placement benyttes også i Danmark i vidt omfang i produktionen af særligt film og tv-serier. Kendte eksempler er tv-serierne Ørnen, hvor de medvirkende benyttede teleprodukter fra teleselskabet 3,[4] Taxa, hvor taxaerne var fra Toyota og Rejseholdet, hvor hele rejseholdet kørte i biler fra Nissan. Radio- og fjernsynsloven fastslår, at produktplacering ikke er tilladt i tv-programmer.[5]