Kong Charles 3. af Storbritannien (Charles Philip Arthur George; født 14. november 1948 på Buckingham Palace i London, dansk navn Karl 3.) er konge og statsoverhoved for Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland og 14 andre Commonwealth-lande herunder Australien, Canada, New Zealand og Jamaica.[1] Han er mest engageret i Storbritannien, hvor han normalt opholder sig, og hvor hans forfædre har regeret i mere end 1.000 år.
- "Prins Charles" omdirigeres hertil. For andre betydninger af Prins Charles, se Prins Charles (flertydig).
|
Ridder af Elefantordenen 1974 |
Han blev født som ældste søn af Elizabeth 2. og Prins Philip og var derfor kronprins og tronfølger til den britiske trone, indtil han ved sin moders død den 8. september 2022 tiltrådte som konge.[1] Han var kronprins samt hertug af Cornwall og hertug af Rothesay fra 1952 til 2022, og han var, da han blev konge, den ældste og længst siddende kronprins i Storbritanniens historie.[2] Han var tillige den længst siddende Prince of Wales, og han besad denne titel fra juli 1958.[3] Han blev også hertug af Edinburgh ved sin fader prins Philips død den 9. april 2021.[4]
Biografi
Opvækst
Prins Charles blev født klokken 21.14 den 14. november 1948 på Buckingham Palace i London.[5] Han var det første barn af det daværende britiske tronfølgerpar, Prinsesse Elizabeth, Hertuginde af Edinburgh og Prins Philip, Hertug af Edinburgh, og det første barnebarn af det daværende britiske kongepar, Kong Georg 6. og Dronning Elizabeth.[6] Han blev døbt den 15. december på Buckingham Palace af ærkebiskoppen af Canterbury.[7] Den 6. februar 1952 døde hans morfar Kong Georg 6., og hans mor blev dronning, mens Charles blev tronfølger i en alder af tre år. Han deltog som 4-årig i sin mors kroning i Westminster Abbey den 2. juni 1953.[8]
Opvækst og uddannelse
Som det var sædvane for overklassens børn på det tidspunkt blev den tidligste undervisning for ham og hans yngre søskende, Anne, Andrew og Edward, varetaget på Buckingham Palace af en guvernante. Til gengæld modtog han som den første britiske tronfølger ikke hjemmeundervisning, men startede i 1956 sin skolegang på Hill House School i London.[9] Han blev senere uddannet på kostskolerne Cheam i Hampshire fra 1958 og Gordonstoun i Skotland fra 1962 til 1967, begge skoler som hans far også havde gået på som barn. Undervejs tilbragte Charles i 1966 et år på Geelong Grammar School i delstaten Victoria i Australien.
Charles brød igen med den kongelige tradition, da han startede på universitetet lige efter afslutningen på skolen, i stedet for at gå ind i militæret. I 1967 startede han derfor på University of Cambridge. I løbet af sit andet år tilbragte Charles et semester på University College of Wales i Aberystwyth, hvor han studerede walisisk historie og sprog.[10] Efter at været blevet bachelor fra University of Cambridge tjente Charles i Royal Air Force og Royal Navy fra 1971 til 1976.
Prince of Wales
Som Prince of Wales har Charles varetaget officielle pligter på vegne af dronningen. Charles har grundlagt The Prince's Trust i 1976, sponsorerer The Prince's Charities og er protektor, præsident og medlem af over 400 andre velgørenheds organisation og lignende. Han er miljøaktivist, og har øget bevidstheden om økologisk landbrug og klimaforandringer, der har givet ham flere priser og anerkendelse fra miljøorganisation.[11][12][13][14] Hans støtte til alternativ medicin, inklusive homøopati, er blevet kritiseret af det medicinske samfund,[15][16] og hans synspunkter på arkitekturs rolle i samfundet, og bevarelsen af historiske bygninger har fået stor opmærksomhed fra britiske arkitekter og designkritikere.[17][18][19] Siden 1993 har Charles arbejdet på skabelsen af Poundbury, en eksperimentel planlagt by baseret på hans præferencer. Han er også forfatter og medforfatter til en række bøger.
Regeringstid
Den 8. september 2022 døde Dronning Elizabeth 2. 96 år gammel på Balmoral Castle i Skotland. Ved sin mors død blev Charles, 73 år gammel, konge af Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland og de 14 andre Commonwealth-riger.[1] Han var, da han blev konge, den længst siddende tronfølger i Storbritanniens historie.[2]
Kroningen af Charles III og Camilla fandt sted den 6. maj 2023 i Westminster Abbey.[20]
Titler, prædikater, ordener og dekorationer
Titler og prædikater
- 14. november 1948 – 6. februar 1952: Hans Kongelige Højhed Prins Charles af Edinburgh[22]
- 6. februar 1952 – 8. september 2022: Hans Kongelige Højhed Hertugen af Cornwall
- i Skotland : 6. februar 1952 – 8. september 2022: Hans Kongelige Højhed Hertugen af Rothesay
- 26. juli 1958 – 8. september 2022: Hans Kongelige Højhed Prinsen af Wales
- 8. september 2022 – nu: Hans Majestæt Kongen
Ægteskaber og børn
Han var fra 29. juli 1981 til 28. august 1996 gift med lady Diana Frances Spencer, som 31. august 1997 døde i en bilulykke i Paris. Parret fik to sønner:
- William, Prins af Wales (født 21. juni 1982)
- Prins Harry, hertug af Sussex (født 15. september 1984)
- Archie Harrison Mountbatten-Windsor, født den 6 maj 2019.
- Lilibet Diana Mountbatten-Windsor, født den 4. juni 2021.
Prins Charles giftede sig 9. april 2005 med Camilla Parker Bowles, som ved Charles' tronbestigelse i 2022 dermed blev dronning.
Anetavle
Christian 9. af Danmark | ||||||||||||||||
Georg 1. af Grækenland | ||||||||||||||||
Louise af Hessen | ||||||||||||||||
Andreas af Grækenland | ||||||||||||||||
Konstantin Nikolajevitj af Rusland | ||||||||||||||||
Olga Konstantinovna af Rusland | ||||||||||||||||
Alexandra af Sachsen-Altenburg | ||||||||||||||||
Prins Philip, Hertug af Edinburgh | ||||||||||||||||
Alexander af Hessen og ved Rhinen | ||||||||||||||||
Louis af Battenberg | ||||||||||||||||
Julia Hauke | ||||||||||||||||
Alice af Battenberg | ||||||||||||||||
Ludwig 4. af Hessen og ved Rhinen | ||||||||||||||||
Viktoria af Hessen og ved Rhinen | ||||||||||||||||
Alice af Storbritannien | ||||||||||||||||
Charles 3. af Storbritannien | ||||||||||||||||
Edward 7. af Storbritannien | ||||||||||||||||
Georg 5. af Storbritannien | ||||||||||||||||
Alexandra af Danmark | ||||||||||||||||
Georg 6. af Storbritannien | ||||||||||||||||
Franz af Teck | ||||||||||||||||
Mary af Teck | ||||||||||||||||
Mary Adelaide af Cambridge | ||||||||||||||||
Elizabeth 2. af Storbritannien | ||||||||||||||||
Claude Bowes-Lyon | ||||||||||||||||
Claude Bowes-Lyon | ||||||||||||||||
Frances Smith | ||||||||||||||||
Elizabeth Bowes-Lyon | ||||||||||||||||
Charles Cavendish-Bentinck | ||||||||||||||||
Cecilia Cavendish-Bentinck | ||||||||||||||||
Carolina Burnaby | ||||||||||||||||
Se også
Referencer
Noter
Litteratur
Eksterne henvisninger
Wikiwand in your browser!
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.