dansk professor i forvaltningsret (1888-1977) From Wikipedia, the free encyclopedia
Poul Alfred Andersen (født 12. juni 1888[1] i Mesinge, død 6. juni 1977[2] i Rungsted) var en dansk jurist, der både har bidraget til udvikling af forfatningsret og forvaltningsret.[3]
Poul Andersen | |
---|---|
Fulde navn | Poul Alfred Andersen |
Født | 12. juni 1888 Mesinge, Danmark |
Død | 6. juni 1977 (88 år) Rungsted, Danmark |
Gravsted | Hørsholm Kirkegård |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Odense Katedralskole (til 1910) |
Medlem af | Kungliga Vetenskapsakademien |
Beskæftigelse | Professor, dr.jur. |
Arbejdsgiver | Indenrigsministeriet (1917-1928), Københavns Universitet (1928-1958) |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Fortjenstmedaljen i guld (1968), Kommandør af 1. grad af Dannebrog (1958), æresdoktor ved Stockholms universitet (1957), Dannebrogordenens Hæderstegn (1939) |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Andersen blev blev student fra Odense Katedralskole i 1910[4] og tog juridisk embedseksamen fra Københavns Universitet i 1916.[2] I 1924 blev han dr.jur. på disputatsen Om ugyldige forvaltningsakter. Med særligt Henblik paa Ugyldighedsgrundene[5]. Samme år blev han docent ved Københavns Universitet, hvor han var professor 1928-1958.
I sit forvaltningsretlige hovedværk, Dansk Forvaltningsret (1936), der stadig anses for at være et grundlæggende værk indenfor dansk forvaltningsret,[6] udviklede han magtfordrejningsprincippet, som blev udbygget i Offenretligt Erstatningsansvar, der udkom i 1938. Fra 1935 beskæftigede Andersen sig også med statsforfatningsret. I 1954 skrev han det første grundlovsfortolkende værk om Grundloven af 1953, Dansk Statsforfatningsret, hvoraf andet oplag udkom i 1964.[7]
Til Andersens banebrydende nyskabelser hører, at han introducerede begreberne "forvaltningsakt" og "magtfordrejning",[6] der er inspireret fra fransk ret[8] eller tysk ret.[3]
Ved oprettelsen af institutionen Folketingets Ombudsmand havde Andersen en ledende rolle.[9]
Andersens værker er udgivet under navnet Poul Andersen, altså uden mellemnavnet Alfred. Flere af Andersens bøger kan findes på Københavns Universitets online projekt jurabog:[10]
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.