Positiv særbehandling
politik, der fremmer visse grupper, der tidligere har været udsat for diskrimination / From Wikipedia, the free encyclopedia
Positiv særbehandling beskriver ligestillingspolitiske indsatser, som støtter medlemmer af grupper, der er dårligere stillet end andre grupper, med det formål at ændre samfundsmæssige uligheder[1]. Positiv særbehandling er ofte forbundet med tanken om et retfærdigt samfund, hvis mål er at have fair muligheder for samt lige hensyn til borgerne. Diskrimination er en præmis for positiv særbehandling, altså nogen skal opleve eller have oplevet ulige behandling. Der skelnes mellem de jure diskrimination, diskrimination gennem lovgivning, og de facto diskrimination, diskrimination gennem uformelle strukturer som værdier, vaner, normer og adfærdsmønstre.