dansk sanger, sangskriver, guitarist og maler (1953-2021) From Wikipedia, the free encyclopedia
Peter Viskinde (født 14. november 1953 i København, død 23. marts 2021 [1]) var en dansk, sanger, sangskriver, guitarist og maler. Han var bedst kendt som guitarist og komponist i pop/rockgruppen Big Fat Snake fra 1990 til 2008.
Peter Viskinde | |
---|---|
Født | Peter Viskinde 14. november 1953 København, Danmark |
Oprindelse | København, Danmark |
Død | 23. marts 2021 (67 år) København, Danmark |
Statsborger | Kongeriget Danmark |
Sprog | Dansk |
Genre | Rock |
Beskæftigelse | Musiker, sangskriver, kunstmaler |
Medlem af | Malurt, Big Fat Snake |
Aktive år | 1966 – 2021 |
Associeret med | Malurt, Big Fat Snake, Hvalsøspillemændene |
Instrumenter | |
Sang, guitar | |
Eksterne henvisninger | |
Peter Viskindes hjemmeside | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. |
Viskinde blev i 1980 en del af rock-gruppen Malurt, som Michael Falch havde dannet sammen med Christian Arendt og Peter Mors i 1977. I 1990 startede han bandet Big Fat Snake sammen med Anders Blichfeldt. Viskinde hentede navnet fra sit store idol Bob Dylan på sangen "Wiggle Wiggle Wiggle". Bandet brød igennem i 1995 med Viskindes komposition "No Peace Like in Heaven" fra albummet Midnight Mission.
Peter Viskinde blev i 2003 af Henrik Knudsen opfordret til at spille med The TCB Band ved et par koncerter på Værket i Randers. Viskinde fik etableret en tredje koncert efter de to Elvis-koncerter, hvor han fik overtalt resten af Big Fat Snake til at medvirke. Sangene denne aften var hentet fra Elvis og Roy Orbisons repetoire samt Viskindes sange.
I 2008 forlod han Big Fat Snake under stor mediebevågenhed, og i 2009 indgik han et forlig, i hvilket han overlod rettighederne til navnet Big Fat Snake til de resterende medlemmer i bandet; Anders Blichfeldt, Asger Steenholdt, Jens Fredslund og Pete Repete.[2] I 2011 blev der via Dansk Artist Forbund indgået en aftale, der betød at Peter Viskinde fremover ville blive krediteret som eneophavsmand til "No Peace Like in Heaven", "Animal" og "Someone Like You".[3]
Peter Viskinde havde siden teenageårene, ud over musikken, maleri som metier. Viskinde har løst flere udsmykningsopgaver for virksomheder og har bl.a. designet Wiibroe/Carlsbergs årgangsøl fra 2012.
I juli 2014 mistede Peter Viskinde sin venstre lillefinger, da den blev klemt under en flytning af nogle bordplader.[4]
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.