Peter Bastian
dansk musiker (1943-2017) / From Wikipedia, the free encyclopedia
Peter Bastian (fuldt navn Peter Bastian Jacobsen;[2] født 25. august 1943 i København, død 27. marts 2017[3]) var en dansk musiker. Han var uddannet inden for både teoretisk fysik og klassisk fagot. Han var medlem af Den Danske Blæserkvintet og multimusikgruppen Bazaar. Han medvirkede i talrige tv-udsendelser og radioforedrag, og modtog i 1988 Rosenkjærprisen af DR for "formidlingen af musik og tanker af enhver god slags, på det højest tænkelige og dog så ligefremme plan". Han modtog Dannebrogordenen[2] i 1998[4].
Peter Bastian | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 25. august 1943 København, Danmark |
Død | 27. marts 2017 (73 år) Arresø, Danmark |
Gravsted | Assistens Kirkegaard[1] |
Bopæl | Nødebo, Fredensborg |
Forældre | Birgit Bastian og Gert Bastian |
Partner | Helle Skaarup |
Børn | Olga Bastian |
Uddannelse og virke | |
Medlem af | Den Danske Blæserkvintet, Bazaar (1976-2012) |
Beskæftigelse | Musiker, forfatter og foredragsholder |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Rosenkjærprisen (1988), Rødekro Kulturpris (2000), Jacob Gades Legat (1969), Weekendavisens litteraturpris (1987), Dannebrogordenen (1998) med flere |
Eksterne henvisninger | |
Peter Bastians hjemmeside | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Peter Bastian udgav i 1987 bogen Ind i musikken. Den har solgt over 100.000 eksemplarer.[5] I 1988 udgav han sammen med guitarist Stig Møller new age-albummet Forest Walk, som solgte 50.000 eksemplarer i Danmark.[6][7] I 2017 udkom bogen "Altid allerede elsket", bestående af Peter Bastians samtaler på Arresødal Hospice med vennen Tor Nørretranders. Bogen skildrer Peter Bastians omvendelse til kristendommen i den sidste fase af hans liv og hans dåb som 71-årig.
Peter Bastian var siden 2014 gift med Helle Skaarup, forstander på Løgumkloster Refugium.[8]
Han modtog Gyldendals Faglitterære Pris i 2012.[9]