![cover image](https://wikiwandv2-19431.kxcdn.com/_next/image?url=https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/8/89/20190614_Folkemodet_Bornholm_Pernille_Skipper_Enhedslisten_0555_%252848069006831%2529_%2528cropped%2529.jpg/640px-20190614_Folkemodet_Bornholm_Pernille_Skipper_Enhedslisten_0555_%252848069006831%2529_%2528cropped%2529.jpg&w=640&q=50)
Pernille Skipper
dansk politiker, født 1984 / From Wikipedia, the free encyclopedia
Pernille Skipper (født 10. juli 1984 i Aalborg) er en dansk politiker, tidligere folketingsmedlem og tidligere politisk ordfører for Enhedslisten efter Johanne Schmidt-Nielsen. Hun har beklædt flere ordførerposter, bl.a. inden for retspolitik, socialpolitik, grundloven og forskning.[1] Desuden har hun været næstformand for Enhedslistens folketingsgruppe, og fra 2015 til 2021 tillige politisk ordfører for partiet.
Pernille Skipper | |
---|---|
![]() Skipper ved Folkemødet i 2019 | |
Medlem af Folketinget | |
Embedsperiode 15. september 2011 – 1. november 2022 | |
Ordførerskaber | Socialordfører, retspolitisk ordfører, grundlovsordfører, forskningsordfører |
Udvalgsposter | Socialudvalget Folketingets Retsudvalg |
Valgkreds | Fyns Storkreds (2011-2019) Københavns Storkreds (2019-2022) |
Politisk ordfører for Enhedslisten | |
Embedsperiode 4. maj 2016 – 10. februar 2021 | |
Foregående | Johanne Schmidt Nielsen |
Efterfulgt af | Mai Villadsen |
Personlige detaljer | |
Født | 10. juli 1984 (39 år) Aalborg |
Politisk parti | Enhedslisten |
Ægtefælle | Oliver Routhe Skov (fra 2015) |
Uddannelse | Cand.jur., Københavns Universitet, fra 2004 til 2011 |
Uddannelsessted | Københavns Universitet Aalborghus Gymnasium |
Links | |
Link til Pernille Skippers blog | |
Biografi på folketinget.dk ![]() | |
Informationen kan være hentet fra Wikidata. |
Skipper har været medlem af Enhedslisten siden 2001. Hun var næstformand for Studenterrådet ved Københavns Universitet 2006-07. Siden 2009 har hun været medlem af Enhedslistens hovedbestyrelse og forretningsudvalg og blev i 2011 valgt til Folketinget i Odense Østkredsen. Samme år blev hun uddannet cand.jur. fra Københavns Universitet.
Internt hos Enhedslisten overhalede Pernille Skipper i 2013 sin jævnaldrende partifælle Johanne Schmidt-Nielsen i en urafstemning, og hun blev derfor anset for at være en mulig spidskandidat ved næste folketingsvalg.[2][3] Valget kom dog inden Schmidt-Nielsen faldt for rotationsprincippet. I maj 2016 fik Skipper posten som politisk ordfører og dermed spidskandidat ved det kommende valg.[4]
Hun har desuden, indtil maj 2016,[5] været medlem af det trotskistiske parti, Socialistisk Arbejderpolitik (SAP),[6] der i dag er en del af Enhedslisten.[6]