From Wikipedia, the free encyclopedia
Peggy Lee (født Norma Deloris Engstrom;[1] 26. maj 1920, død 21. januar 2002) var en amerikansk sanger, skuespiller og radiovært.[2]
Peggy Lee | |
---|---|
Information | |
Pseudonym | Peggy Lee, Susan Melton |
Født | Norma Deloris Egstrom 26. maj 1920 Jamestown, North Dakota, USA |
Død | 21. januar 2002 (81 år) Los Angeles, Californien, USA |
Dødsmåde | Naturlige årsager |
Dødsårsag | Hjerteanfald, sukkersyge |
Gravsted | Westwood Village Memorial Park Cemetery |
Statsborger | USA |
Ægtefæller | Dewey Martin (1956-1958), Dave Barbour (1943-1951), Brad Dexter (1953-1953) |
Sprog | Engelsk |
Genre | Popmusik, jazz |
Beskæftigelse | Tv-skuespiller, filmskuespiller, jazzmusiker, sanger, stemmeskuespiller, radiovært, skuespiller, pladeartist, sangskriver |
Medlem af | Paul Weston & His Orchestra |
Pladeselskab | Capitol Records, Decca Records |
Instrumenter | |
Vokal | |
Eksterne henvisninger | |
Peggy Lees hjemmeside | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. |
Hun var nomineret til en Grammy Award tolv gange og vandt den for bedste kvindelige sangpræstation med Is That All There Is? I 1969.[3] I 1995 modtog hun Lifetime Achievement Award fra The Recording Academy.[4] Som skuespiller blev hun nomineret til Oscar for sin præstation i Pete Kelly's Blues fra 1955.[5]
Hendes bedsteforældre var henholdsvis norske og svenske indvandrere. Hun det syvende barn af en søskendeflok på otte til Marvin Olof Egstrom, en kontrollør for Midland Continental Railroad og hustruen Selma Amelia (født Anderson) Egstrom. Familien var luthersk-evangelister.[6] Faren var svensk-amerikansk og moren norsk-amerikansk.[7] Efter at moderen døde, da Peggy var fire år gammel,[8] giftede faren sig med Min Schaumber.[9]
Peggy Lee hørte som ung Count Basie Orchestra på radioen og lærte på egen hånd at synge. I Fargo, hvor hun boede med familien, sang hun fjorten-årige i radiostationen WDay.
I 1937 drog hun til Los Angeles for første gang, men efter kun en forestilling vendte hun tilbage til Fargo. I 1939 begyndte hun at synge i Will Osborns orkester og spillede også i regionale bands i Minneapolis og St. Louis. I 1941 sang hun på hotellet Ambassador West i vokalgruppen The Four of Us.
Da Benny Goodmans orkester var på toppen af deres popularitet i 1941, begyndte hun at synge og turnere rundt med dem i hele USA i to år. I juli 1942 optog hun sit første hit Why Don't You Do Right?, som solgte mere end 1 million eksemplarer og gjorde hende berømt. Hun var berømt for sin "bløde og coole" måde at synge på, der er noget hun ofte dedikerede til de støjende natklubber. I marts 1943 blev hun gift guitaristen i Goodmans orkester, Dave Barbour.
I 1944 skrev hun pladekontrakt med Capitol Records og hun sang en lang række hits; ofte med tekst og musik af Lee og Barbour. Hendes mest berømte indspilninger er sandsynligvis coverversionerne, hvor hun også skrev teksterne, som eksempelvis Fever, der oprindeligt var skrevet af Little Willie John, samt sin version af Jerry Leiber og Mike Stollers komposition That All There. Hendes samarbejde med pladeselskabet varede i 30 år; hun dog gik over til Decca Records i perioden 1952-57. Hun eksperimenterede med latinamerikanske rytmer og indspillede den værdsatte Latin-la-Lee for Capitol Records i 1960.
Hun var især kendt for sine sange til Walt Disneys Lady og Vagabonden, hvor hun spillede rollen som showkatten Peggy og sang He's a Tramp.
Peggy Lee medvirkede også en række film, herunder genindspilningen af Jazzsangeren fra 1953 (originalen er fra 1927) og Pete Kelly's Blues fra 1955, hvor hun spillede en alkoholisk og deprimeret sanger. For sin præstation i denne rolle blev hun nomineret til en Oscar for bedste kvindelige birolle.[5]
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.