Paul 1. af Grækenland
Konge af Grækenland 1947–1964 / From Wikipedia, the free encyclopedia
Paul 1., Hellenernes Konge (græsk: Παύλος Α΄, Βασιλεύς των Ελλήνων; tr. Pavlos Α΄, Vasiléfs ton Ellínon) (14. december 1901 – 6. marts 1964) var konge af Grækenland fra 1947 til 1964.
Paul 1. Παύλος Α΄ | |
---|---|
Valgsprog: ΙΣΧΥΣ ΜΟY Η ΑΓΑΠΗ ΤΟΥ ΛΑΟΥ (Folkets kærlighed, min styrke) | |
Konge af Grækenland | |
Regerede | 2. april 1947–6. marts 1964 |
Forgænger | Georg 2. |
Efterfølger | Konstatin 2. |
Ægtefælle | Frederikke af Hannover (g. 1938) |
Børn | |
Hus | Huset Glücksborg |
Far | Konstantin 1. af Grækenland |
Mor | Sophie af Preussen |
Født | 14. december 1901 Tatoi Palads nær Athen, Grækenland |
Død | 6. marts 1964 Tatoi Palads nær Athen, Grækenland |
Hvilested | Den kongelige gravplads ved Tatoi |
Signatur | |
Ridder af Elefantordenen 1927 |
Paul var søn af Kong Konstantin 1. af Grækenland og Sophie af Preussen. Fra 1917 til 1920 levede han i eksil med sin far, Kong Konstantin 1. Fra 1923 til 1935 levede Paul igen i eksil, denne gang i England med sin storebror, Kong Georg 2. I 1935 blev storebroderen genindsat som græsk konge, og Pavlos og hans familie vendte tilbage til Grækenland, hvor han nu var tronfølger. Under Anden Verdenskrig, hvor Grækenland var besat af Nazi-Tyskland, levede Paul igen i eksil fra 1941 til 1946 sammen med sin storebror, hvor Paul indgik i den græske eksilregering, der opererede fra London og Cairo. Først i 1946 vendte Paul med sin bror tilbage til Grækenland under den græske borgerkrig, og da Georg pludseligt døde året efter, fulgte Pavlos ham som konge.
De første år af hans regeringstid var præget af den græske borgerkrig mellem kommunister og konservative, der primært blev udkæmpet i det nordlige Grækenland. Borgerkrigen blev afsluttet i 1949 med de borgerliges og royalisternes sejr, men den medførte en høj grad af polarisering og politisk instabilitet i de efterfølgende årtier.