Tronfølger (tronarving)
From Wikipedia, the free encyclopedia
En tronfølger er en betegnelse for den person, der ifølge den fastlagte tronfølgeordning i et arveligt monarki er den nærmeste arveberettigede til at efterfølge den siddende monark på tronen. Som monarkens formodede efterfølger indtager tronfølgeren ofte en fremtrædende stilling i forhold til de øvrige personer i tronfølgen. I de fleste monarkier har tronfølgeren endvidere en særlig titel.
Denne artikel omhandler overvejende eller alene danske forhold. Hjælp gerne med at gøre artiklen mere almen.
Betegnelsen tronfølger er et kønsneutralt udtryk. Den benyttes endvidere om den første i arvefølgen, uafhængigt af om denne er den direkte arving, hvor personen ikke kan rykke ned i tronfølgen, fordi der bliver født en nærmere arving til tronen (som f.eks. kronprins Frederik er det), eller vedkommende er præsumptiv tronarving, hvor personen kan rykke ned i tronfølgen, hvis der bliver født en nærmere arving til tronen (som f.eks. arveprins Knud var det i 1947-53).