Palæstina
From Wikipedia, the free encyclopedia
Denne artikel handler om det historiske område Palæstina. For den af PLO i 1988 udråbte stat Palæstina se Palæstina (stat)
Palæstina (arabisk: فلسطين (tr. Filasṭīn, tr. Falasṭīn, tr. Filisṭīn), hebraisk: פלשתינה (tr. Palestina) er betegnelsen for et område ved østkysten af Middelhavet. Områdets præcise afgrænsning har skiftet over tid og afhængigt af, hvem der har anvendt betegnelsen. Det anses normalt for at omfatte det moderne Israel og staten Palæstina, selvom nogle definitioner også inkluderer dele af det nordvestlige Jordan. Andre historiske navne for regionen inkluderer Kana'an, det Forjættede Land, Israels Land eller Det Hellige Land.
I moderne tid betegnes Palæstina ofte som området, der afgrænses i øst af Jordanfloden, i nord af grænsen mellem staterne Israel og Libanon, i vest af Middelhavet og i syd af Negev-ørkenen, hvor dets sydligste punkt når Akababugten.[1] Det er dermed sammenfaldende med det tidligere britiske Palæstina-mandatområde eksklusive det daværende Transjordanien (det nuværende Jordan). Det omfatter Israel indenfor dette lands grænser 1948-67, Vestbredden og Gazastriben. Palæstina omfatter i alt ca. 25.000 km2 og havde i 2015 ca. 13 mio. indbyggere. Området er oprindelig navngivet efter det bibelske folk filistrene, der beboede området for flere tusinde år siden.
Udover det nævnte historiske og geografiske område bruges Palæstina også undertiden som betegnelse for Staten Palæstina ("The State of Palestine"), som er juridisk anerkendt af en række lande (dog ikke Danmark), og som gør krav på Vestbredden og Gaza som sit territorium,[2][3] dvs. ca en femtedel af det historiske område Palæstina. Desuden kan Palæstina henvise til det palæstinensiske selvstyre, som i 1994 fik begrænset kontrol over dele af Vestbredden og Gaza.