From Wikipedia, the free encyclopedia
Ornithischia er en uddød gruppe af primært planteædende dinosaurer, der var karakteriseret af et bækkenparti, der minder om fuglenes.[1] Navnet Ornithischia ('med fuglebækken') afspejler denne lighed, idet det er afledt af de oldgræske ord ornith- (ὀρνιθ-), der betyder "fra en fugl" og ischion (ἴσχιον), flertal ischia, der betyder "hofteled". Fugle er dog kun fjernt i familie med denne gruppe, da fugle er theropoder.[1]
Ornithischia | |
---|---|
Videnskabelig klassifikation | |
Rige | Animalia (Dyr) |
Række | Chordata (Chordater) |
Underrække | Vertebrata (Hvirveldyr) |
Overklasse | Tetrapoda (Tetrapoder) |
Klasse | Reptilia (Krybdyr) |
Overorden | †Dinosauria (Dinosaurer) |
Orden | †Ornithischia |
Udvalgte slægter | |
Hjælp til læsning af taksobokse |
Velkendte ornithischier omfattes af grupperne ceratopsier (fx Triceratops), Thyreophora (fx Stegosaurus og Ankylosaurus), pachycephalosaurer og ornithopoder.[1] Der er stærk evidens for, at visse grupper af ornithischier levede i flok,[1][2] ofte opdelt efter alder, hvor unge individer dannede egne flokke, adskilt fra de voksne.[3] Nogle var i det mindste delvist dækket af hår- eller fjerlignende pels, og der er meget debat om det kan have været primitive fjer hos Tianyulong,[4] Psittacosaurus[5] og Kulindadromeus.[6]
Ornithischia bliver defineret som alle dinosaurer, der er tættere beslægtet med Triceratops horridus Marsh, 1889 end med både Passer domesticus (Linnaeus, 1758) og Saltasaurus loricatus Bonaparte & Powell, 1980.[7] Som det ses af kladogrammerne nedenfor består gruppen Genasauria af Thyreophora og Neornithischia. Thyreophora omfatter Stegosauria (som den pansrede Stegosaurus) og Ankylosauria (som Ankylosaurus). Neornithischia omfatter flere basale taksa: Marginocephalia (Ceratopsia og Pachycephalosauria) og Ornithopoda (inklusiv andenæbsøgler (hadrosaurer) som Edmontosaurus). Cerapoda er et relativt nyt koncept (Sereno, 1986).
Kladogrammet nedenfor følger en analyse fra 2009 af Zheng et al. Alle testede medlemmer af Heterodontosauridae danner en polytomi.[8]
Ornithischia |
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Kladogram efter Butler et al., 2011. Ornithopoda inkluderer Hypsilophodon, Jeholosaurus og andre.[4]
Ornithischia |
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.