From Wikipedia, the free encyclopedia
Opel Manta var en bilmodel fra Opel. Modellen blev introduceret i 1970 og var Opels første coupé uden samme modelvariant i sedanudgave (f.eks. Kadett C). Opel Manta delte platform med Opel Ascona, men uden anden lighed end teknik.
Opel Manta | |
---|---|
Produktion | |
Producent | Opel |
Koncern | General Motors |
Model | Manta |
Produktionsår | 1970−1988 |
Produktionssted | Rüsselsheim, Tyskland |
Karrosseri og platform | |
Type | Coupé |
Karrosseriformer | 2-dørs coupé |
Teknik | Langsliggende frontmotor, baghjulstræk |
Beslægtede | Opel Ascona |
Drivlinje | |
Motorer | Benzin: 1,2-2,4 liter (60−144 hk) |
Gearkasse | Manuel og automatisk |
Kronologi | |
Forgænger | Ingen |
Efterfølger | Opel Calibra |
Manta A var den første generation af Opels nye coupé. De første varianter fra 1970-1973 indeholdt følgende motorvarianter:
Alle varianter kom med enten 4 trins manuelt gear eller automatgear. Mantaens motor var udviklet i bl.a. Opel Rekord, og Opels meget succesrige CIH-motor blev nu brugt i alle Opels modeller. I toppen af serien var Manta 1,9 SR, som var en sportspræget version. Denne havde tre ekstra VDO-instrumenter i midterkonsollen (quartzur, olietryksmåler og voltmeter). Bilen havde desuden en af flere sportslige lakeringer (sommergul, højorange, lyseblå, hvid, sølv eller giftgrøn). Dertil sorte stafferinger på siden og mellem baglygter, samt en sortlakeret motorhjelm.
Bilen blev hurtigt populær, også i USA, hvor en stor del af de producerede biler blev eksporteret til.
I 1973 fik bilen et mindre facelift. Dette bestod af sidespejle i begge sider, et ændret instrumentborddesign, der nu gjorde det muligt at få bilens blæser og varmeapparat til at blæse luft på de forreste sideruder, samt en meget vigtig sikkerhedsmæssig faktor, nemlig B-stolpen som tidligere modeller ikke havde. Dette gjorde bilen en del mere sikker i trafikken ved sammenstød. Opel lancerede også i 1974 deres GT/E model, som havde en 1,9 liters CIH motor med et førstegenerations Bosch multipoint benzinindsprøjtningssystem, der optimerede motorens ydelse til 105 hk. Modellen fik samme farvetema som den tidligere SR, dog med noget mere markante sidestafferinger i matsort, ligesom diverse kofangere og kromlister nu også var matsorte. Desuden blev bilen udstyret med sportssæder, frontspoiler, og som ekstraudstyr kunne bilen leveres med 40 % spærret bagtøjsdifferentiale, tågelygter under forkofangeren samt letvægtsfælge i 6 x 13".
Der findes to producerede specialversioner af Manta A.
Manta B var efterfølgeren til Manta A og blev lanceret som direkte afløser for A modellen. B modellen var meget mere moderne i udføring, og nogle meget vigtige sikkerhedsopdateringer var også implementeret i det nye design. B modellen var også mere rummelig end A modellen. B modellen kom i 1975 med følgende motorvarianter:
Motorvarianterne var direkte taget fra A serien. Dog blev den nye 2,0 CIH med 100 hk introduceret i 1979, og 1,6-liters udgaven forsvandt samtidig med. GT/E modellen fik også 2,0-motoren med samme indsprøjtning som tidligere, hvilket øgede ydelsen til 110 hk. Der fandtes på ganske kort tid et hav af modelvarianter i alle prisklasser, og bilen blev enormt populær i hele Europa. I 1981 fik modellen et facelift, og dette lod sig bemærke ved at bilen nu havde fire luftgæller i næsen frem for to, ligesom kromkofangere og -lister blev udskiftet med plastickofangere. GSi modellen så også dagens lys og introducerede en forbedret udgave af Bosch indsprøjtningen, der nu også omfattede magnetelektronisk tænding. I 1983 havde Opel også udviklet en ny serie af motorer til at erstatte den nu aldrende CIH motor. Den nye motor var med OHC layout og kom i Mantaen som en 1,3 liters og en 1,8 liters udgave. Begge modeller var uden ret meget udstyr og var ment som "øko" modeller, både grundet indkøbspris, men også benzinøkonomi.
I 1983 kom også sportsudgaven "I400" og senere i 1984 kom også "I200" og "I240" modellerne.
I 1981 lavede Opel en aftale med Irmscher GmbH om at lave udgaver til Motorsport af både Ascona B og Manta B modellerne. Modellen de byggede blev benævnt "i400". Der blev lavet store ændringer og forstærkninger på karosseriet, og teknisk blev der også ændret på væsentlige ting. Herunder kan nævnes skivebremser på bagakslen, spærret differentiale, ZF gearkasse, udvidet karosseri bygget i en kevlar/kulfiberlegering, alle ruder blev udskiftet med letvægts plastic materiale, samt motoren blev special bygget til netop denne model. Motorens basis var en 2,0E CIH hvor motorblok og krumtap blev brugt. Hertil specielle Mahle stempler, og engelske "Cosworth" blev bedt om at producere et 16-ventilet topstykke med to overliggende knastaksler. Resultatet var ret dårligt, og efterfølgende forsøgte Opel og Irmscher sig med andre udkast til motoren der ganske enkelt ikke ydede nok. Resultatet blev en 2,3 liters CIH diesel motorblok og krumtap, der sammen med andre plejlstænger øgede volumen til 2,4 liter. Dette gav resultater. I racetrim ydede disse biler over 300 hk. Mantaen blev særdeles populær og vandt en del rallys i de tidlige 80'ere, ligesom den også med succes deltog i Paris Dakar rallyet. Der blev grundet FISAs krav til homologerede racerbiler bygget i alt 400 eksemplarer (deraf navnet i400), hvoraf ca. halvdelen blev solgt til privatpersoner, dog i en noget neddroslet version med 144 hk.
Efter succes med i400 modellen, blev i200 og i240 (hhv 125 hk og 135 hk) lavet og solgt i noget større oplæg, men anses dog stadig i dag som relativt sjældne. "i" modellerne er nemme at kende på at de alle er enten polarhvide, eller sølvgrå. Hertil stafferinger, og tydelig i200/240 mærkning på døre og frontspoiler. Kabinen er i alle "i" modeller en Recaro kabine, hvor der er store Opelmærker på sædernes siddeflader.
I august 1988[1] kørte den sidste Opel Manta B af samlebåndet. Det sidste år var modelprogrammet reduceret til GSI modellen, med alt i ekstraudstyr. Ganske kort efter lancerede Opel deres næste coupé i rækken, nemlig Calibra.
Opel Manta blev bygget i to udgaver i sammenlagt 18 år, hvoraf B modellen blev bygget i de 13 år.
Bilerne er den dag i dag blevet liebhaverbiler hvad angår A modellerne, og B modellerne er stadig populære blandt såvel liebhavere som unge mennesker grundet dens sportslige udseende og stadig den dag i dag fornuftige ydelse.[kilde mangler]
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.