dansk filmserie From Wikipedia, the free encyclopedia
Olsen-banden,[1] Olsen Banden[2] eller Olsen-Banden[3] er en serie af danske kriminalkomedier, der handler om Egon Olsen, Benny Frandsen og Kjeld Jensen og deres utrættelige bestræbelser på at stjæle millioner. Serien består af 14 film og er produceret af Nordisk Film i de 30 år fra 1968 til 1998. De er blandt de mest sete film i danske[4] biografer.[5]
"Olsenbanden" omdirigeres hertil. For den norske filmserie, se Olsenbanden (Norge).
For alternative betydninger, se Olsen-banden (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Olsen-banden)
Det hidsige forbrydergeni Egon Olsen er bandens leder, og det er oftest ham der står bag meget fantasifulde planer, hvor remedierne kan være en Tuborg, 100 balloner, en gammel ost, nullermænd og en piberenser. Filmene er stort set bygget op efter samme formel: Egon kommer ud af fængslet, hvorefter han fremlægger sin nye plan, som skal gøre banden til millionærer. Bandens modstandere er politiet, samfundets top, økonomiske forbrydere og Bøffen. Egon sidder ofte i fængsel og deler celle med en advokat eller en anden højtstående samfundsborger, der "ved god besked" og kan forsyne Egon med de oplysninger, som bandelederen har brug for i sine geniale planer, hvor alt er timet og tilrettelagt.[6]
De fleste film ender med, at Egon bliver fanget af politiet og bliver sat bag tremmer. Nogle gange fordi politiet ikke kan komme til den rigtige bagmand og tager, hvad det kan finde. Som kriminalassistent Jensen udtrykker det: "Det eneste politiet kan gøre, når de virkelig store forbrydere kommer forbi, er at tilbyde dem sin beskyttelse" (citat fra Olsen-Bandens sidste bedrifter). Når politiet kommer, lykkes det desuden altid for Benny og Kjeld at stikke af, oftest gennem bagdøren, som politiet i Olsen-Banden aldrig har tænkt på at dække.
Kjeld er gift med den meget feminine og bestemmende kvinde, Yvonne, og sammen har de sønnen Børge. En dreng som især i de første film er en knap så velopdragen eller velsoigneret dreng med langt hår og store, runde briller. Børge medvirker nu og da også ved Olsen-bandens kup og udfører altid sin del af opgaven upåklageligt.
I seriens tidligste film var sproget groft og filmene let erotiske. Begge dele blev nedtonet i de senere film for at appellere til et bredere publikum, heriblandt yngre biografgængere.
Egons ordvalg
Egon Olsens skældsord[7] er bibeholdt gennem hele serien. Sprogbrug og ordvalg er en vigtig del af Olsen-Bandens særpræg. Også Egons skældsord, som i mange tilfælde også anvendes af andre personer i filmene, går igen: "sindssyge kvindemenneske" (altid henvendt til Yvonne). De to andre bandemedlemmer, Benny og Kjeld, må lægge ører til: hundehoveder, hængerøve, halenegere, fæhoveder, lusede amatører, lusepustere,[8] slapsvanse, småfede grødbønder, feje hunde, jammer-kommoder, klamphuggere, skidespræller, narrehat, elendige socialdemokrater. Til Kjeld siger Egon jævnligt: "Sølle skvat, fede skvat, tøffeldyr". Mens Dynamit-Harry må høre: "bovlamme bidesild, pjalt, pjok, pudseklud, snotklat, lumpne lus, idiot" (Olsen-banden går amok) m.fl.
Efter at Benny og Kjeld har reddet Egons liv, sker det i enkelte film, at Egon takker sine to redningsmænd med en opremsning (der dog er kortere end rækken af Egons skældsord):
“I er mine venner. I er intelligente, dristige, ædle, storsindede” (fx Olsen-banden i Jylland og Olsen-bandens sidste bedrifter).
Yvonne
Hovedartikel: Yvonne Jensen.Yvonnes farverige påklædning og ordvalg er også karakteristisk: ("Dét siger jeg dig, Egon! Meget har du budt mig gennem alle disse år...". "Vor Herre bevares". "...og der er tusind ting..."
I Olsen-banden deruda' viser Yvonne, at hun kan træde i karakter som handlekraftig chauffør, og i Olsen-banden over alle bjerge er Yvonne med til at aflede hotelinspektørens opmærksomhed.
Kjeld
Hovedartikel: Kjeld Jensen.Den underkuede, nervøse og særdeles madglade[9][10] (fx Olsen-banden ser rødt og Olsen-banden går i krig) tøffelhelt Kjeld Jensen er tydeligt mere bange for Yvonne, end han er for Bøffen (Olsen-banden deruda').
Til Kjelds ordvalg hører: "Er det farligt?", "Hvad skal jeg sige til Yvonne?", "Jeg vidste det, jeg vidste det!". "Ja, ja, jeg skal nok". "Hvad gør vi, hvad gør vi?"
Benny
Hovedartikel: Benny Frandsen.Den altid fornøjede Benny Frandsen udbryder ofte "at tage røven på" og siger "det dumme svin" om Bøffen. Endvidere gør Benny det til en vane at sige "skide" foran hver andet tillægsord. Især "skide godt" og "Skide godt, Egon". Dertil kommer "skide smart" (Olsen-banden overgiver sig aldrig) og "skide fantastisk" (Olsen-banden deruda'). Benny huskes også for at sige: "Selvfølgelig går det, når Egon si'r det."
Bennys kørefærdigheder mv.
Bennys køretøj er en vigtig rekvisit i Olsen-banden. Modellen skifter ganske vist i løbet af de 13 første film, men i de fleste af filmene er der tale om en lettere rusten 50'er-Chevrolet Impala eller Bel Air. Dertil kommer Bennys aldrig svigtende evne til at køre alt, hvad der er på hjul, såvel bus (Olsen-bandens sidste bedrifter) som kampvogn (Olsen-banden overgiver sig aldrig). Men Bennys bil mangler ofte benzin (Olsen-banden og Olsen-banden deruda' m.fl.). Desuden kan Benny betjene ethvert apparatur, fifle med enhver maskine eller automat, samt åbne enhver dør. Det sker alt sammen som oftest ved brug af hans specielt tildannede stykke messing, kaldet "dimsen".[11]
Ofte er det Benny, som sidder bag rattet, når Olsen-banden skal transporteres.
De fleste film foregår helt eller delvist i hovedstadsområdet. Af lokaliteter i hovedstadsområdet, som banden besøger,[12] kan nævnes:
Øvrige lokaliteter i Danmark, som Olsen-banden ser:
Egon, Benny og Kjeld er lejlighedsvis uden for Danmark på jagt efter penge, juveler, guld eller dokumenter:
Egon Olsen har blik for modstanderes svagheder, især frokosten, der er det mest følsomme led i enhver organisation (Olsen-banden går i krig). Men Egon mangler blik for bandemedlemmernes egne svagheder: Egons karakter rummer to svagheder: han mener selv, at han hører hjemme blandt internationale finansfolk[8] (Olsen-bandens sidste bedrifter og Olsen-banden på sporet). Og Egon Olsen har behov for at vise, at han ikke er en lille lus og møde op hos kapitalisten, der har snydt[lower-alpha 1] ham og hovere ved at sige: "Det havde De nok ikke regnet med!" (Olsen-bandens sidste bedrifter og Olsen-Banden overgiver sig aldrig m.fl.). Kvindebedåreren Benny kan ikke holde fingrene fra en dame (Olsen-banden, Olsen-bandens sidste bedrifter[lower-alpha 2] og Olsen-banden over alle bjerge). Den overvægtige Kjeld kan slet ikke holde sine fingre fra mad (Olsen-banden går i krig, Olsen-banden ser rødt og Olsen-banden går amok m.fl.).
I enkelte film kæmper Olsen-banden mod en rivaliserende bande:
I Olsen-banden på spanden beskydes Egon og resten af banden rutinemæssigt med ild fra maskinpistoler. Gangsterne fra Unione Siciliana har flere lejligheder til uhindret at likvidere hele banden, men benytter tilsyneladende fortrinsvis sine våben til intimidering. Om K.B. Mortensen har samme hensigt, er uvist.
I Olsen-banden i Jylland forsøger frømanden Rico at skyde Egon; endvidere forsøger Rico også at skyde Kjeld, og Rico truer Børge med sin pistol, da han kidnapper ham. Rico ville muligvis have knust hele banden under skrotpressen, hvis ikke Betterøv var kommet i vejen.[32]
Egon bliver, sandsynligvis utilsigtet, låst inde i et fryserum i Olsen-banden går amok.
I flere film pålægges Bøffen at aflive Egon, subsidiært lade ham forsvinde og blive helt væk. Han har, med få undtagelser[lower-alpha 4] frie hænder til opgaven og ved lige præcis hvordan. Blandt metoderne er:
Dertil skal lægges, at bøffen rutinemæssigt slår Egon bevidstløs med stump vold mod hovedet fra fx knippel og grov skiftenøgle. Omvendt bliver Bøffen også selv tildelt sin andel af hovedtraumer:
"Olsen-banden udøver ikke vold" - og dog
Volden ville i virkeligheden kunne føre til: Hypotermi, hovedtraumer, hjernerystelse, blødninger i hjernen, drukning, kvælning, dehydrering, blodpropper, organsvigt, multiple knoglebrud, indre blødninger, forgiftning, blodtab og chok. Imidlertid gør den ofte overdrevne, men alligevel blod-, død- og ménfri, voldsomhed den til en karikatur, der bringer filmene tættere i famile med tegnefilmsgenren.
Henning Bahs[36] stod bag special effects og de mange eksplosioner i flere af filmene.[37]
Skure skal smadres, køretøjer kan knuses og olietønder omkuld
Ødelæggelse af træskure og barakker er en tradition, videreført fra slutningen af Slå først, Frede!, hvor en hel delvist tom barakby bevidst bliver sprængt til pindebrænde. I Olsen-banden sker ødelæggelserne af trækonstruktionerne utilsigtet og ikke altid ved sprængning, men også ved fx gennemkørsel og noget så eksotisk som luftstrømmen fra et lettende jetfly.
Det samme overgår køretøjer af forskellig art, der flækkes, knækker sammen, knuses, overklippes eller bortsprænges. I den første film Olsen-banden lykkes det at slå to fluer med eet smæk, idet en frakoblet jernbanevogn ødelægger både et træskur og en patruljevogn i samme kollision. Køretøjer kom ofte for tæt på tomme olietønder, der belejligt stod opstillet på stativer, klar til at rulle.
Fælles for effekterne var, at de ikke var for dyre eller komplicerede at udføre og stadig gav god valuta for pengene i form af komisk effekt.
Af mindre larmende effekter skal nævnes den fjernstyrede modelkampvogn i Olsen-banden går amok. Det er også filmen, hvor en dybfrossen Egon stadig kunne præstere at kunne pulse på sin cigar.
Sprængninger
Det kendte Olsen-banden-tema er skrevet[39] af Bent Fabricius-Bjerre og spillet af Papa Bues Viking Jazzband.[40]
Mens temaet spilles som traditionel jazz under rulleteksterne i begyndelsen, som afslutning på filmene og som markering af, at hovedkuppet er lykkedes, bruges det typisk også arrangeret i forskellige stilarter som stemningsskabende underlæg til handlingen. Fx i indledningen til Olsen-banden på sporet, hvor temaet nærmest forsvinder i en pasodoble med spansk tilbehør i form af fremtrædende trompeter og kastagnetter og i Olsen-bandens sidste bedrifter som en næsten lige så ukendelig easy listening (lounge)-version, mens Benny og Kjeld opsøger Egon på hotellet, sørgmodig aftenstemning for strygere, flygel og mundharpe under tyveriet af båden til Børge, sømandsvals under Børges sejltur mod Knippelsbro, mens kørsel i den "lånte" linie 2-bus ledsages af en ragtime-version med Scott Joplins The entertainer[lower-alpha 7] som forspil. I Olsen-Banden på sporet spilles det igen som lounge-version på spansk guitar i "dansk morgenmad"-scenen i Casa Olsen og som det parodierende "La pandilla de Olsen"-arrangement med kastagnetter af temaet under indbruddet hos Multi Scan.[lower-alpha 8]. Mens banden besøger Eiffeltårnet i Olsen-banden over alle bjerge høres temaet som musettevals[41].
Mens Olsen-bandens tema kan spilles mens banden eller Egon er i aktion, har hver af de rivaliserende bander fx Unione Siciliana,[lower-alpha 9] Rico og Karen, Kongen og Knægten, Mester Hansen og Bøffen og selv K.B. Mortensen også deres eget tema i filmene. I Olsen-Banden på sporet har Bøffen sin egen skumle bas-signatur, der sender en hilsen til Love Birds; Fabricius-Bjerres tema fra Slå først, Frede!. Dertil kommer fx temaet i Olsen-Banden på spanden, det håbefulde kærlighedstema, der udtrykker Egons håb og fortryllelse, når Bodil er i nærheden.
Hovedartikel: Småkuppenes musikalske spændingstemaSom indledning til små natlige og/eller før-rulletekstkup/indbrud bruges sædvanligvis det samme ildevarslende, truende, uhyggelige og spændingsmættede, ulmende stryger/træblæsertema, der afbrydes af to gange tre pludselige messingblæserstød. Det havde premiere i den første Olsen-bandenfilm, faktisk som det første, der høres i hele filmserien.[42]
Til cellokassekuppet på Hotel Europa i Olsen-Banden på spanden skrev Fabricius-Bjerre en Mozart-pastiche i form af en cellokoncert i 6 satser.[43][lower-alpha 10]. Bandens forudgående cellokassekapring i Lufthavnen underlægges af en veloplagt dixieland-pastiche af Olsen-bandentemaet udvidet til tre soli, kor og "samtale" mellem messing- og træblæserne.
Da Egon afvises af Kjeld og Benny i Olsen-Banden går amok spilles det melankolske stykke Når skyggerne bliver lange, der er udgivet på lige fod med andre mere kendte af Fabricius-Bjerres filmtemaer.[44]
Selv om Fabricius-Bjerre har skrevet hovedparten af musikken i filmene, er der flere steder brugt og omarrangeret andres kompositioner. Bedst kendt er muligvis hans tilpasning af Friedrich Kuhlaus Ouverture til Elverhøj[45] til Olsen-banden ser rødt, der gjorde det muligt for banden ubemærket at udføre kuppet i Det Kongelige Teater, idet larm fx fra sprængninger og hammerslag var timet til at følge og understøtte musikken fra orkestergraven, til kapelmesterens store tilfredshed.
H.C. Lumbyes "Amélie Vals" og "Britta Polka" blev brugt til underlægning af jernbanekuppet/ne i Olsen-Banden på sporet, når alt gik let og harmonisk efter (køre)planen, som et urværk på skinner. Fabricius-Bjerre stod også for et lirekassearrangement af La Paloma, som høres uden for værtshuset i Olsen-Banden på spanden og genbruges, da Kjeld arbejder som lirekassemand i Olsen-banden på sporet. I Olsen-Banden's sidste bedrifter bruges arrangementer af slageren "Spanish Eyes" / "Moon Over Naples" sammenblandet med grundsubstansen af Olsen-banden temaet som underlægning til filmens første scene[lower-alpha 11] (trompeter, hammondorgel og insisterende percussion og basgang) og bandens kup i Grise-Hansens restaurant (spansk guitar).
I flere film synger en eller flere medvirkende:
Kostumier Lotte Dandanell har skabt de velkendte og næsten ikoniske kostumer for hovedpersonerne.[47][48][49] Værd at bemærke er, at alle bærer en eller anden form for hovedbeklædning.
Bandelederen, Egon, er velklædt og lidt gangsteragtigt[47] men også bedaget iført nålestribet jakkesæt, slips og grå bowlerhat.[50][lower-alpha 26] Benny er iført ternet tweedjakke, lyserød skjorte, lidt (for) korte bukser, gule sokker og en Fedora-hat, mens Kjeld er iført en fløjlsjakke, en newsboy cap og butterfly. Jakken var Bundgaards egen, var købt på Mallorca og hans kone hadede den.[47] Kjeld har ligeledes en jordemodertaske til de remedier, der skal bruges til de forskellige kup.
For både Benny og Kjeld gælder, at de er klædt i brune farver, som var 1970’ernes modefarver.[51][52]
Yvonne har en lang række farverige og ofte storblomstrede[lower-alpha 27] kjoler og altid[lower-alpha 28] med en bredskygget, matchende hat. Kirsten Walther var selv meget involveret i sine kostumer og påvirkede længden, da hun gerne ville vise sine ben i rollen.[53] Snittet er ofte i A-form og med mønstre, som var populære i 1960'erne. Dette har affødt at farverige 60'er- og 70'er-kjoler undertiden omtales som "Yvonne-kjoler".[54] En af de mest berømte er en ensfarvet lyserød kjole med bånd af margueritter langs halsudskæringen med matchende margeuritøreklips, som blev brugt i flere af filmene.[54][55]. I flere af filmene hænger udvalgte kjoler sammen til skue i entreen.[56]
Andre personer har ligeledes den samme type kostumer igennem hele serien, dette tæller bl.a. Bøffen iført sort-hvid stribet T-shirt og lædervest, Holm Hansen i mørkt jakkesæt og kriminalassistent Jensen med trilby og tweedjakke.
Olsen-bandens sidste befrifter indeholder en kostumemæssig hilsen til Erik Ballings Sommer i Tyrol, idet kvinden (Weiding), der efterstræber Benny, er iført en kjole med hat og parasol, der til forveksling ligner Klara "Klärchen" Müllers (Lone Hertz) pæne kjole i filmens Bjergbane-scene.
Olsen-banden-filmene er instrueret af Erik Balling. Han og Henning Bahs skrev manuskript til de første 13 film. I den 14. film var Tom Hedegaard og efter hans død Morten Arnfred instruktører. Dels kom den efter 17 års pause, dels var Kjelds og Yvonnes hus revet ned.[12] Først og fremmest var nogle af de faste skuespillere døde, og adskillige af de øvrige var blevet meget gamle. Poul Bundgaard (Kjeld)[57] og instruktør Tom Hedegaard døde[58] midt under optagelserne. Tommy Kenter måtte spille Kjeld i de resterende scener, men Kjeld vender ryggen til kameraet. Bjørn Watt Boolsen døde[59] senere samme år og nåede kun lige netop at fuldføre filmen. Endelig var det et totalt brud på traditionerne at Balling og Bahs ikke instruerede. Mange Olsen-banden-fans mener, at resultatet af den 14. film blev derefter.[60][61][62]
Olsen-banden-filmene er nogle af de mest sete i biografen i Danmark.[4][5] En opgørelse fra Danmarks Statistik pr. 2013 viser desuden, at de tre mest sete danske film indtil 2013 var Olsen-banden-film:[63]
Derudover er to af seriens andre film blandt de bedste sælgende danske film nogensinde; Olsen-banden overgiver sig aldrig (1979) med 934.878 solgte billetter og Olsen-bandens flugt over plankeværket (1981) med 810.956 solgte billetter.[64]
Olsen-banden-filmenes specielle blanding af folkekomedie, socialrealisme (bandens planer gennemgås altid i Kjelds lille lejlighed i Valbys arbejderkvarter[65]) og kriminalhistorie har gjort dem til nogle af de mest elskede danske film.
De originale film var populære[66] i DDR[67] og Østeuropa (især Polen og Ungarn), fordi de kunne slippe igennem den kommunistiske censur, da styret mente, at Olsen-banden gjorde grin med de kapitalistiske autoriteter. De er i dag en række film, der ofte bliver genudsendt i det forenede Tyskland, det siges at filmene blev meget populære, da DDR-borgerne kunne relatere til figurerne i filmene. Olsen-banden-filmene er genindspillet i Sverige[68] under navnet Jönssonligan og i Norge under navnet Olsenbanden.
Hovedartikel: Tilbagevendende elementer i Olsen-banden.
I de første fire Olsen-banden-film (og især i de første to) er der ikke helt den samme røde tråd som i de senere film: I den anden, Olsen-banden på spanden, har Egon tænkt sig at arbejde ærligt og redeligt. Han vil stoppe med forbrydelserne, så hér er der ikke tale om et kup.[lower-alpha 29] I Olsen-banden har Kjeld og Yvonne tre børn, og Benny er forlovet og skal også være far. Kjeld og Yvonne får først deres faste bopæl på Asta Nielsen Strædet i Valby fra og med film nr. 4; Olsen bandens store kup. De to faste politimænd, kriminalassistent Jensen og hans kriminalbetjent Holm, kommer ses først til i film nr. 5 (Olsen-banden går amok). Indtil da har det været betjent Mortensen, som var på nakken af Olsen-banden. Endelig opstår den faste, kapitalistiske skurk (Holm-Hansen, Bang-Johansen eller Hallandsen) også først i Olsen-banden går amok. Det samme gælder også Olsen-bandens evige fysiske trussel, Bøffen.[69]
Den røde tråd gennem de fleste film er oftest, at banden før rulleteksterne foretager et lille finurligt kup,[lower-alpha 30] der mislykkes og sender Egon i fængsel. Egon løslades og medbringer en plan til filmens store hovedkup, der først kræver et par simple forberedende kup for at skaffe finanser til/og/eller udstyr. Hovedkuppet er langt mere kompliceret, men lykkes i første omgang, hvorefter banden mister byttet som følge af Egons stolthed og overmod[lower-alpha 31], Yvonnes nævenyttighed, rivaliserende bander eller skrupelløse bagmænds livsfarlige håndlangere, hvorefter der skal udføres indtil flere reaktive kup for at vinde det tilbage. Lykkes det banden at nå helt i mål, vil der til gengæld (med få undtagelser) altid være en anden faktor, der sørger for, at Egon under alle omstændigheder havner i Statsfængslet i Vridsløselille,[lower-alpha 32] fx kommer skattevæsenet på besøg etc. (Olsen-banden på sporet)
Man kan filosofere over, hvorvidt det i filmens verden er tabet af bagmanden H.C. Hallandsens sorte penge, som går op i røg i Olsen-banden går amok, der breder sig som ringe i vandet i de efterfølgende film og tvinger bagmændene, evt. ved hjælp af Egons ekspertise, til at realisere "deres" gemte "aktiver"[lower-alpha 33] og foretage dristige økonomiske manøvrer, med den bivirkning, at de åbner mulighed for, at banden samtidig kan slå til. Nogenlunde sikkert er det, at det er K.A. Jensens fejlslagne politiaktion mod H.C. Hallandsens domicil, "Huset på Christianshavn" i samme film, som knækker og desillusionerer den ellers ambitiøse kriminalassistent, allerede den film, som bringer ham ind i serien. Alt taler for, at Jensen faktisk ville have fået ram på H.C. Hallandsen, hvis ikke Egon kort forinden havde fjernet beviserne ved at tømme pengeskabet for værdier.[70]. Det kan dog være en eftertanke fra skabernes side, der tog form, efterhånden som serien blev ved med at fortsætte, trods forsøg på at afslutte den.
"Jeg har en plan", siger Egon i hver film. Men Erik Balling og Henning Bahs har udtænkt Egons geniale planer.[6]
Hovedartikel: Franz Jäger.
En anden rød tråd i filmene er, at de pengeskabe som Olsen-banden bryder ind i, næsten alle er fra firmaet Franz Jäger, Berlin.[71] Selv togvognen, der indeholder de kostbare guldbarrer i Olsen-banden på sporet, er pudsigt nok fremstillet hos Franz Jäger. Netop dette fabrikat ser ikke ud til at volde banden nævneværdige problemer, da det altid lykkes Egon (og en enkelt gang Benny) at åbne dem ved brug af simple hjælpemidler: Stetoskop, talkum og gummihandsker. I Olsen-banden ser rødt optræder et skab fra Francis Hunter i Birmingham[lower-alpha 34] og i Olsen-bandens sidste stik et Schweizisk sikkerhedssystem fra François Chasseur et cie;[72] den engelske hhv. franske oversættelse af Franz Jäger (og co.). Under åbningen af det engelske skab bemærker Egon "Det er næsten det samme, man skal bare holde til venstre", hvilket er en hentydning til venstrekørslen[73] i Storbritannien. Francis Hunter er også navnet på amerikansk-fremstillede udgaver, der optræder i Olsen-banden deruda'. De har en differentialmekanisme, som arbejder med et logaritmisk opbygget talsystem[lower-alpha 35] og er umulige at åbne uden at kende zonetallet. Dørenes Atlas bærer Himmelkuglen-logo ses på skabet i før-rulletekstkuppet og på Verdensbankens nødudgang. Samme logo ses flygtigt på den åbne boksdør i Rigsregistraturens arkiv i Olsen-banden går i krig.[74] I de fleste film åbner Egon pengeskabet, men i Olsen-banden går i krig åbner Benny storgrinende let et Franz Jäger-skab til Egons store overraskelse og irritation samt med lidt besvær et Nyrop-skab på rådhuset ved at anvende Egons udstyr. I Olsen-bandens sidste bedrifter åbner Egon Holm-Hansens skab på Børsen iført håndjern og uden brug af talkum og gummihandsker. I Olsen-banden ser rødt bliver Bennys forsøg på at åbne et B. Olsen, Odense-skab[lower-alpha 36] i den lokale Irma-butik afbrudt af brandalarmen.
Rød kuffert
Inde i et pengeskab opbevares penge eller dokumenter typisk i en rød kuffert (fx Olsen-bandens sidste bedrifter og Olsen-banden deruda' samt Olsen-banden ser rødt og Olsen-banden overgiver sig aldrig samt Olsen-bandens flugt over plankeværket.
Af andre finurligheder, som Balling og Bahs har lagt ind i filmene, kan nævnes de skurkagtige foretagenders latinske slogans, der kan opfattes som satiriske kommentarer.
Eksempelvis:
m.fl.
Der findes en række scener, som gentages, fx Egon, som kommer ud af fængsel og fremlæggelse af Egons plan i Kjelds og Yvonnes stue.
Dertil kommer enkelte gentagne scener. Eksempelvis:
Oprindeligt var det meningen, at der kun skulle laves seks film: Olsen-banden film nr. 6 (Olsen-bandens sidste bedrifter) bærer således også tydeligt præg af, at Balling havde tænkt sig, at det skulle være den endegyldigt sidste. Dels er der titlen: Olsen-bandens sidste bedrifter.[81] Dels lykkes kuppet, og Olsen-banden får deres drøm opfyldt: De bliver millionærer, og rejser til Spanien. Og endelig afsluttes filmen med nogle afskedsritualer. Men allerede året efter var Olsen-banden igen i gang med de folkekære film.
Film nr. 13 (Olsen-banden over alle bjerge) var selvfølgelig også tænkt som den sidste i rækken. Egons kup lykkes delvist, Kjeld og Benny får i hvert fald fingre i millionerne. Egon havner dog på Vridsløse Fængsels psykiatriske afdeling (6. afdeling). Endelig afsluttes denne film også med en "afsked" med de fire hovedpersoner, Benny, Kjeld, Yvonne og Egon.
| Nr. | Titel | Årstal | Antal solgte billetter |
|---|---|---|---|
| 1 | Olsen-banden | 1968 | 204.313 |
| 2 | Olsen-banden på spanden | 1969 | 227.436 |
| 3 | Olsen-banden i Jylland | 1971 | 338.898 |
| 4 | Olsen-bandens store kup | 1972 | 268.134 |
| 5 | Olsen-banden går amok | 1973 | 190.688 |
| 6 | Olsen-bandens sidste bedrifter | 1974 | 295.706 |
| 7 | Olsen-banden på sporet | 1975 | 648.057 |
| 8 | Olsen-banden ser rødt | 1976 | 1.201.293 |
| 9 | Olsen-banden deruda' | 1977 | 1.044.801 |
| 10 | Olsen-banden går i krig | 1978 | 1.005.759 |
| 11 | Olsen-banden overgiver sig aldrig | 1979 | 934.878 |
| 12 | Olsen-bandens flugt over plankeværket | 1981 | 810.956 |
| 13 | Olsen-banden over alle bjerge | 1981 | 660.867 |
| 14 | Olsen-bandens sidste stik | 1998 | 628.801 |
Sammenlagt har de 14 originale Olsen-banden film solgt 8.460.587 biografbilletter i Danmark.
I midten af 1970'erne blev der produceret en række oplysningfilm, der skulle gøre danskerne bedre til at spare på vand, varme, el og brændstof under energikrisen. Disse var bl.a. Kør fornuftigt (om at spare på brændstof), Samkørsel, Energifråsere (om at spare på strøm og varme i hjemmet), Den 16 min.[82] lange Et isoleret tilfælde bør fremhæves,[83] for den ligner et rigtigt kup.[84] Endvidere findes Det er asocialt og Vi skal isolere; her blev banden kaldt Olie Banden.[85][86]
Andre Olsen-Banden film er henholdsvis:
| Titel | Årstal | Antal solgte billetter |
|---|---|---|
| Olsen-banden Junior (børnefilm) | 2001 | 195.132 |
| Olsen-banden på de bonede gulve (animationsfilm) | 2010 | 330.159 |
| Olsen-banden på dybt vand (animationsfilm) | 2013 | 195.649 |
I 1999 blev julekalenderen Olsen-bandens første kup sendt på TV 2. I 2008 havde musicalen Olsen Banden og den Russiske Juvel premiere.
Skaberne af Olsen-banden, Balling og Bahs sendte hilsner frem og tilbage mellem de film og TV-serier, de var involveret i. Mange hilsner sendes til og fra den samtidige TV-serie Huset på Christianshavn, hvor Larsen, der kunne være Egon Olsens elegante tvillingebror, driver gæk med ordensmagten og nu og da, i penible situationer, med sine særlige færdigheder hjælper og får hjælp af husets øvrige beboere. Den senere detektivserie Anthonsen[87] trækker også referencer til banden, endog gennem den 4. væg.[lower-alpha 40] Derudover optræder der fx elementer fra Balling/Bahs-filmene: Sommer i Tyrol[lower-alpha 41] Martha[88], Slå først Frede![lower-alpha 42] og Ballade på Christianshavn[lower-alpha 43]
Huset på Christianshavn
I Olsen-banden går amok omtaler K.A. Jensen under sin briefing, før den store politiaktion mod bagmanden H.C. Hallandsen, dennes domicil ved Wilders bro/Strandgade på Christianshavn som "Huset på Christianshavn" .[89]
I Olsen-banden på sporet må en flyttebil fra firmaet Jul. Larsen & Sønner, Amager holde for rødt lys, mens Olsen-banden med tog krydser Vasbygade.[90] Chaufføren i flyttebilen spilles af Bertel Lauring, der i de senere episoder af serien spillede flyttemand Olsens makker[91] i et flyttefirma med samme navn.
I samme film optræder skuespillerne Kirsten Hansen-Møller og Finn Storgaard, der i TV-serien spiller parret Rikke og Tue, pædagogen og psykologistudenten indtil de i afs. 36 i 1973 flyttede til Farum. Efter Bøffen næsten påkører "Tue", der har hentet is til børnene og "Rikke" ved Amager Strand, viser "Tue" sig dog at arbejde som politibetjent.[92] Det er uvist om ligheden er utilsigtet.
I Olsen-banden går i krig sætter den gasberusede og opstemte Egon Yvonne, eller måske rettere skuespilleren Kirsten Walther, i klasse med det store lærreds andre kvindelige sexsymboler: Marilyn Monroe, Mae West, Marlene Dietrich, Sophia Loren og Karla[93]; Walthers rolle i Huset på Christianshavn.
Omvendt er der brugt elementer fra Olsen-banden i Huset på Christianshavn, især tydeligt i afsnit hvor Larsen medvirker og åbenlyst i afsnittene 29 Kontrabande (fra 1972) og 31 Med ærlighed kommer man nu længst (fra 1973), hvor Balling og/eller Bahs har skrevet manuskript eller instrueret. Ligesom i Olsen-banden på spanden (1969) spiller Preben Kaas (hhv. Dynamit-Harry og Knold/Knud Christensen, svejseeksperten) og Birger Jensen (hhv. Harrys lærling og Tot) i Kontrabande et sølle makkerpar, der benytter sprængstof. De holder til på værtshuset Klippeskæret og får en Egon Olsensk opsang af Larsen, der i øvrigt åbner flyttemandens dør med en dims, der dog er rektangulær[94] og ikke er afrundet ligesom Bennys. Det er dimsen til gengæld i Med ærlighed kommer man nu længst, hvor Larsen bryder ind i et forsikringsselskab og åbner et pengeskab med stetoskop ledsaget af musikken, der normalt bruges som underlægning til Olsen-bandens små kup.
TV-serien Anthonsen
I første afsnit; Den store sag bryder seriens hovedperson, privatdetektiven Anthonsen (Sprogøe) den 4. væg og alle illusioner om Egon Olsens påståede fædigheder med en bemærkning om, at man ikke kan åbne pengeskabe med stetoskop.[95] I tredje afsnit, "Den gale mand" bliver forsikringsselskabet Høje Nord brugt som en del af historien. Dette firma, som visualiseres med samme logo i tv-serien, er også centralt i Olsen-bandens flugt over plankeværket, hvor banden bryder ind i forsikringsselskabet. I seriens fjerde afsnit, "Millioner med mere: Del 1" bliver navnet Holm-Hansen nævnt som en central person i historien, en karakter som ofte optræder i Olsen-banden-filmene.
Martha
I filmen fra 1967[88] - også af Balling og Bahs - har Skibsreder O.P. Andersen (Helge Kjærulf-Schmidt) "... i nogen tid søgt forhandling med Sheiken af Abradan for at opnå kontrakt på fragten af olie fra de ret nyopdagede rige oliekilder i sheikdømmet. Gennem sine private kanaler har O. P. Andersen nu imidlertid fået oplyst at den Norske skibsreder Tore Amundsen - hans rival og dødsfjende - har taget kontakt til Sheiken og sikret sig et uventet forspring i konkurrencen."[96] Det er utvivlsomt den samme Sheik, som 7 år senere kommer til København efter Bedford-diamanterne i Olsen-bandens sidste bedrifter. I denne film sender de norske turister på Kgs. Nytorv en musikalsk hilsen tilbage til Martha.
Olsen-banden kører stort set altid rundt i en stor "flyder" fra USA, og denne bil har næsten lige så stor legendestatus som banden selv,[212] men faktisk blev bilen skiftet[213] ud adskillige gange.
| Nr. | Film | Bilmodel | Årgang | Registreringsnummer |
|---|---|---|---|---|
| 1 | Olsen-banden | Plymouth Belvedere | 1959 | KH 28 666 |
| 2 | Olsen-banden på spanden | Chevrolet Biscayne | 1959 | AU 52 275 |
| 3 | Olsen-banden i Jylland | Chevrolet Impala | 1961 | KA 89 955 |
| 4 | Olsen-bandens store kup | Chevrolet Bel Air | 1960 | CK 50 063 |
| 5 | Olsen-banden går amok | Chevrolet Bel Air | 1960 | CK 50 063 |
| 6 | Olsen-bandens sidste bedrifter | Chevrolet Bel Air | 1959 | CY 51 323 |
| 7 | Olsen-banden på sporet | Chevrolet Bel Air | 1960 | AE 52 040 |
| 8 | Olsen-banden ser rødt | Chevrolet Bel Air | 1959 | AU 51 189 |
| 9 | Olsen-banden deruda' | Chevrolet Bel Air | 1959 | AE 52 040 |
| 10 | Olsen-banden går i krig | Chevrolet Bel Air | 1959 | KD 22 528 |
| 11 | Olsen-banden overgiver sig aldrig | Chevrolet Bel Air | 1959 | KD 22 528 |
| 12 | Olsen-bandens flugt over plankeværket | Chevrolet Bel Air | 1959 | KD 22 528 |
| 13 | Olsen-banden over alle bjerge | Chevrolet Biscayne | 1959 | KD 22 528 |
| 14 | Olsen-bandens sidste stik | Ford Transit | 1986 | PE 94 696 |
Olsen-banden-filmene – og især Ove Sprogøe – er blevet hædret på ganske særlig vis. Et fællestræk for alle filmene er, at Egon Olsen bliver løsladt fra Vridsløselille Statsfængsel og går ned ad den gamle Fængselsvej i Albertslund, hvor Benny og Kjeld henter ham. Da Ove Sprogøe døde i tirsdag d. 14. september 2004, 84 år gammel,[214] blev det foreslået, at vejen skulle have navn efter hele Danmarks vaneforbryder, Egon Olsen. Efter nogen modvilje bøjede Albertslund Kommune sig i december 2004. Den 21. december 2004 (på Ove Sprogøes fødselsdag[215]) ændrede kommunen en del af vejens navn til Egon Olsens Vej (den del af vejen, som man ser i filmene, som fører fra fængslets hovedindgang til Roskildevej).[kilde mangler]
Lily Weiding, der i Olsen-bandens sidste bedrifter jagtede Benny, indgik i 1980[216] ægteskab med Morten Grunwald; ægteskabet varede til hans død i 2018.[217]
I filmen, Olsen-banden går i krig, er dronning Margrethe nævnt. Hendes Majestæt Dronning Magrethe har vist, at hun synes om Olsen-banden: I 2016 var dronning Margrethe og prins Henrik til privat nytårsfest klædt ud som Yvonne Jensen henholdsvis “Bøffen med skruenøgle i den ene hånd og en håndbajer i den anden”;[218] og Bent Fabricius-Bjerre var klædt ud som Egon Olsen.[219]
Selvom Kriminalassistent Jensen ikke omtaler politikere pænt (Olsen-banden overgiver sig aldrig[62] m.fl.), så beskyldte flere politikere i 2016 hinanden[220] for at minde om karakterer i Olsen-banden.[221]
Efterfølgende fejrede DR den første Olsen-banden-films 50 års jubilæum med en quiz[222] for bl.a. politikeren Mette Frederiksen.[223]
I 1998 blev singlen "Kuppet over alle kup" udgivet. Det var et sammenklip af forskellige lydklip fra filmene lagt over et beat og nogle gange temaet fra filmene.[224]
De synkroniserede versioner af serien har også været meget populære i det tidligere DDR og kan stadig ses regelmæssigt på de regionale tv-stationer. Mere end 3000 personer er medlem af den tyske Olsenbanden-fanklub.[225] Betterovs kunstnernavn, en musiker fra Thüringen, er en reference til den navnkundige bifigur Betterøv i serien.[226]
I 2022 lavede Tæt på Sandheden en parodi på Olsen-Banden kaldet Inger-Banden på Spanden i forbindelse med Inger Støjbergs løsladelse, hvor figurerne Egon, Benny og Kjeld var udskiftet med Inger Støjberg, Kristian Thulesen Dahl og Martin Henriksen spillet af hhv. Christiane Gjellerup Koch, Jonatan Spang og Ari Alexander.[227]
Rundt om i Danmark findes en række udstillinger og lejlighedsvise særudstillinger på museer til Olsen-bandens ære:
I portrætprogrammet Skide Godt Egon! på TV 2 fortalte Ove Sprogøe om sit liv og roller, heriblandt sin rolle i Olsen-banden.
I 2005 producerede DR mindeprogrammet Skide godt, Balling! om Erik Balling i forbindelse med hans død, som gennemgik hans karriere, heriblandt tiden med Olsen-banden.[238]
I 2015 producerede Nordisk film dokumentaren Historien om Olsen-Banden, hvor en flere medvirkende fra filmene deltog og talte om deres roller, indspilningerne, Balling og Bahs arbejde samt filmene generelt. Dette talte Bent Fabricius-Bjerre (om temaet), Morten Grunwald, Jesper Langberg, Ghita Nørby og Allan Olsen.[239]
I 2018 producerede TV2 den todelte dokumentar Olsen-banden for altid.[240]
Komikeren Pelle Lundberg har i podcasten Skide Godt Egon gennemgået de 14 film med en række forskellige gæster.[241]
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.
