Ole Hækkerup
dansk politiker, født 1971 / From Wikipedia, the free encyclopedia
Ole Hækkerup (født 27. januar 1971 i Hørsholm[1]) er en dansk politiker, der har repræsenteret Socialdemokraterne i Folketinget; først valgt i Ryvangkredsen (Østre Storkreds) 1998-2001 og fra 2007 i Ringstedkredsen (Sjællands Storkreds) til 2015. Fra 2006 til november 2007 var han desuden regionsrådsmedlem i Region Hovedstaden.
Ole Hækkerup | |
---|---|
Ordførerskaber | Integrationsordfører |
Personlige detaljer | |
Født | 27. januar 1971 (53 år) Hørsholm |
Politisk parti | Socialdemokraterne |
Ægtefælle | Karen Hækkerup |
Far | Klaus Hækkerup |
Uddannelsessted | Københavns Universitet |
Links | |
http://olehækkerup.dk | |
Biografi på folketinget.dk ![]() | |
Informationen kan være hentet fra Wikidata. |
Han er søn af Irene og Klaus Hækkerup; barnebarn af fhv. minister Per Hækkerup og bror til fhv. borgmester i Hillerød Kommune og nuværende MF og næstformand for Socialdemokraterne, Nick Hækkerup.[1] Ole Hækkerup er uddannet bachelor i statskundskab[2] fra Københavns Universitet og gift med Karen Hækkerup.[3]
Ole Hækkerup har bl.a. været medlem af Folketingets Erhvervsudvalg, Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik og Udvalget for Videnskab og Teknologi.
Tidligere har Ole Hækkerup haft en række tillidsposter i den socialdemokratiske bevægelse, bl.a. som formand for Danmarks Socialdemokratiske Ungdom i Hillerød og i Nordsjælland, formand for Frit Forum i København og for Socialdemokraterne i Ryvangkredsen.
I sin skoletid var Ole Hækkerup næstformand i Danmarks Elev Organisation i 1986.