Olden
From Wikipedia, the free encyclopedia
Olden betegner agern og bog, som er egens og bøgens frugter, der inden for botanikken betegnes som nødder. Olden spiller en betydelig rolle som føde for vilde dyr og fugle og havde tidligere meget stor betydning som husdyrfoder, især for svin. Tidligere regnede man flere andre frugter med under olden, eksempevis hasselnødder, spisekastanjer og hestekastanjer.
Skovenes træer bærer ikke lige mange frugter hvert år.[1] Med mellemrum af 3-6 år bærer træerne særlig meget olden (egen og bøgen ikke nødvendigvis samme år). Man taler da om oldenår.[2]