Nødtelefon
From Wikipedia, the free encyclopedia
En nødtelefon er monteret langs en vej. Det er først og fremmest motorveje, som forsynes med nødtelefoner. Det er en speciel slags telefon, som findes i vejkanten, og som kun er beregnet til brug i nødstilfælde eller ved behov for vejhjælp. Disse telefoner har direkte forbindelse til Vejdirektoratets Trafikinformationscenter, på nær på de store broer og tunneller, hvor opkald går til Politiet eller broens O-rum.
- Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
Ældre modeller bestod som oftest af et lille skab monteret på en stolpe, og i dette fandtes et telefonrør. Den mest udbredte udgave (som også ses på billedet) er produceret af Siemens, og består af en kasse uden telefonrør, og er i stedet forsynet med en klap til at aktivere telefonen, og en mikrofon og en højttaler monteret direkte på selve kassen. Denne model har halv duplex, taleretningen styres af modtageren af kaldet. De nyeste modeller af nødtelefoner har fuld duplex.
I Danmark var nødtelefonerne på motorveje placeret med højst to km mellemrum, parvis i hver vejside. På kantpælene var der vejvisning til nærmeste nødtelefon. I dag er de fleste nødtelefoner i Danmark nedlagt. Dette skyldes udbredelsen af mobiltelefoner. [1]