From Wikipedia, the free encyclopedia
Niels Poulsen (født 1973) er et Bandidos-medlem, som den 13. marts 1998 ved Østre Landsret blev idømt livsvarigt fængsel for den 6. oktober 1996 at have affyret en panserværnsraket mod et klubhus, beliggende Titangade 2-4, indehavet af Hells Angels i København. To blev dræbt og 18 såret. Niels Poulsen blev indsat til afsoning i Nyborg Statsfængsel.
Klokken tre om natten, den 6. oktober 1996 affyrede Niels Poulsen en kraftig panserværnsraket imod Hells Angels klubhus i Titangade 2-4. Der var samlet over 100 mennesker i rockerfæstningen til klubbens traditionsrige årlige vikingefest.[1]
Den 38-årige Louis Linde Nielsen fra Nørup ved Vejle,[2][3] der var prøvemedlem hos Hells Angels, samt den 28-årige enlige mor Janne Krohn,[4] som boede i Ægirsgade og havde modtaget Hells Angels invitation til beboere fra området, blev dræbt. Den daværende præsident for Hells Angels, Christian Sass Middelboe, blev alvorligt såret i ryggen af murstensbrokker, som fløj rundt i lokalet.[5]
Bygningen, der var mål for attentatet er senere blevet nedrevet.
Angrebet står i forbindelse med den store Nordiske Rockerkrig, som i alt kostede 11 mennesker livet. Et andet angreb med en panserværnsraket fandt sted den 17. april 1996, hvor målet var imod rockergruppen Hells Angels South’s klubhus i Snoldelev. Dette attentat blev aldrig opklaret. Der blev samme måned også begået et tilsvarende angreb i Ålborg. Rockerborgen i Titangade blev 21. juli 1996 udsat for et fejlslagent angreb med en bombe placeret i en sportstaske, som ikke gik af, mens 4 personer opholdt sig på stedet. [6]
Det anvendte våben blev stjålet under et indbrud 19. februar 1994 ved det svenske forsvar. Efter senere indbrud i danske våbendepoter, blev dansk lovgivning om sikkerhed på området strammet op.
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.