![cover image](https://wikiwandv2-19431.kxcdn.com/_next/image?url=https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/1/18/Imidacloprid.svg/langda-640px-Imidacloprid.svg.png&w=640&q=50)
Neonikotinoid
From Wikipedia, the free encyclopedia
Neonikotinoider er en klasse af neuro-aktive insekticider, der kemisk minder om nikotin og er meget anvendt. Neonikotinoidet imidacloprid er for nærværende det mest anvendte insekticid i verden. Neonikotinoiderne omfatter acetamiprid, clothianidin, imidacloprid, nitenpyram, nithiazine, thiacloprid og thiamethoxam.
![Thumb image](http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/1/18/Imidacloprid.svg/320px-Imidacloprid.svg.png)
![Thumb image](http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/c/c7/Nicotine-2D-skeletal.png/640px-Nicotine-2D-skeletal.png)
På grund af mistanken om at neonikotinoiderne er skyld i honningbiers massedød, Colony Collapse Disorder, (CCD), har EU fra 1. december 2013 forbudt anvendelsen af imidacloprid, thiamethoxam og clothianidin i en periode af to år.[1][2][3] Det er i 2015 rapporteret at neonikotinoider i koncentrationer, som forekommer i sprøjtede områder, nedsætter humlebiers hjernefunktion, nedsætter formeringen og sænker kolonistørrelsen.[4]
Et nyt større studium antyder at den kommende “insekt-apokalypse” i USA skyldes, at landbrugsområderne er blevet 48 gange mere toksiske end de var for 25 år siden, primært p.gr.a. brugen af neonicotinoiderne.[5]