NDHL 2023-24
From Wikipedia, the free encyclopedia
Den Nationale Damehockeyliga 2023-24 (svensk: Nationella Damhockeyligaen (sv) (NDHL)) var ishockeyturneringen for kvindelige klubhold på niveau 2 i det svenske ligasystem. Det var den 15. sæson af den næstbedste svenske række for kvinder og den tredje sæson under navnet NDHL. Turneringen har deltagelse af 27 hold, heraf 2 danske hold og 7 andethold for hold i SDHL 2023-24, og blev afviklet i tre faser. Først spillede holdene i fire regionalt opdelte DamEttan-puljer med 5-8 hold i hver pulje, hvor der i hver pulje blev spillet om tre pladser i DamHockeyAllsvenskan. I DamHockeyAllsvenskan spillede 12 hold i 2 puljer med 6 hold i hver pulje, hvorfra i alt 8 hold gik videre til playoff.
I playoff spillede de 8 hold om 2 pladser i kvalifikationen til SDHL, og de to pladser i kvalifikationen gik til Skellefteå AIK og Södertälje SK.
Med en sejr på 2-0 i kampe over AIK fra NDHL sikrede Skellefteå AIK sig i kvalifikationskampene oprykning til SDHL, mens Södertälje SK måtte tage til takke med endnu en sæson i NDHL efter nederlag til HV71 på 0-2 i kampe.