Münchenaftalen
From Wikipedia, the free encyclopedia
Münchenaftalen var en aftale mellem regeringscheferne for Storbritannien, Frankrig, Italien og Nazi-Tyskland. Den blev underskrevet natten til den 30. september 1938 i forbindelse med München-konferencen, som var indkaldt for at finde en løsning på sudeterspørgsmålet. Repræsentanter fra Tjekkoslovakiet, hvis områder var til forhandling, var ikke inviteret til konferencen, hvorfor München-aftalen også kaldes München-diktatet.
Formålet med konferencen var at diskutere Tjekkoslovakiets forhold til Adolf Hitlers territoriale krav. Sudeterland var af strategisk betydning for Tjekkoslovakiet, da det meste af landets forsvarsværker lå langs bjergkæden Sudeterne, der var grænsen til Tyskland. Med den italienske diktator Benito Mussolini som mægler gav den engelske premierminister Arthur Neville Chamberlain og den franske ministerpræsident Édouard Daladier efter ønske fra Tyskland tilladelse til, at Sudeterland blev indlemmet i Tyskland, fordi de håbede at kunne forhindre krig ved en Appeasement-politik, hvor de gav efter for tyske krav. Selv om det ikke var aftalt, besatte Polen og Ungarn samtidigt dele af Tjekkoslovakiet. Året efter brød 2. verdenskrig ud.
Efter 2. Verdenskrig blev området atter en del af Tjekkoslovakiet og den tyske befolkning i området blev fordrevet. Først den 11. november 1973 blev aftalen endeligt juridisk ugyldig, og Vesttyskland frafaldt alle krav som en del af sin Ostpolitik.