Møllebrug
From Wikipedia, the free encyclopedia
Et møllebrug er en virksomhed, der driver en mølle med dertil hørende bygninger, jord og rettigheder.[1] I litteraturen ses begrebet mølledrift anvendt synonymt med møllebrug, ligesom begge udtryk benyttes synonymt med mølleri. Et møllebrug beskæftigede sig oprindeligt med at male korn med en vandmølle eller en vindmølle som kraftkilde. Det udviklede sig dog efterhånden til store, blandede foretagender, som kunne omfatte landbrug, bageri og forskellige bierhverv.[2]
Vindenergi har været udnyttet i Kina ca. 2000 år før Kristi fødsel, hvor vindkraften blev brugt til at pumpe vand til kunstvanding, mens vandenergi angiveligt er udnyttet i Grækenland i det tredje århundrede før Kristus. Beskrivelser af større vandmøller i form af bygningsværker findes hos Marcus Vitruvius Pollio (ca. 25 f.Kr.), mens større vindmøller er kendt fra 900-tallet e.Kr., hvor de især benyttedes i Iran og Afghanistan.
Længe før industrialiseringen havde sit gennembrud i England, havde mølleriet betydning for de tidlige industriforetagender. Bl.a. inden for våben- og klædeproduktion var mølleriet af væsentlig betydning. I Danmark fx Hammermøllen i Hellebæk og Krudtværket i Frederiksværk. De fleste møllerier er i dag industriforetagender. Fremvæksten af økologisk produktion betyder dog også, at nye, mindre virksomheder bliver etableret i branchen. En del af de hollandske vindmøller, der fungerer som museer, har i et begrænset omfang stadig mølleri.
I 1780’erne opbyggede Oliver Evans den første automatiserede kornmølle i New Castle County, Delaware, USA.[3]
Efter industrialiseringens gennembrud supplerede mange virksomheder i denne branche hovederhvervet med andre indtægtskilder, fx bageri, bryggeri og salg af korn-og foderstoffer. Moderne møllebrug er overvejende fuldt mekaniserede industrielle virksomheder med mange ansatte og en del af disse anvender betegnelsen ’’brødfabrik’’ om virksomheden.[2]