Månehav
From Wikipedia, the free encyclopedia
Et månehav (latin: mare hav, flertal maria[1]) er en stor, mørk, slette af plateaubasalt på Jordens Måne, dannet af milliarder år gamle vulkanudbrud. Månehavene fik denne betegnelse af tidligere astronomer, som fejlagtigt antog dem for at være have af vand. Som følge af en meget jernholdig sammensætning er de mindre reflekterende end "højlandet", hvilket får dem til at se mørke ud. Månehavenes placering på Månens forside kan omkring fuldmåne give indtryk af, at den er et ansigt på himmelen, hvoraf udtrykket manden i Månen er opstået.
Månehavene dækker omkring 16 procent af Månens overflade og befinder sig overvejende på Månens forside. De få mareområder på Månens bagside er meget mindre og ligger for det meste i meget store kratere, hvoraf kun et mindre område er "oversvømmet" af lava.
Skønt basalten de fleste steder ligger inde i – eller er flydt ind i – lavtliggende nedslagsbassiner, findes langt det største område med plateaubasalter i Oceanus Procellarum, som ikke svarer til noget kendt nedslagsbassin.
Foruden mare omfatter den traditionelle nomenklatur for Månen også et oceanus (verdenshav), foruden landskabstræk med navne som lacus (sø), palus (sump) og sinus (bugt). De tre sidstnævnte er mindre end mareområderne, men er af samme type og har samme karakteristika.