![cover image](https://wikiwandv2-19431.kxcdn.com/_next/image?url=https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/e/e8/Asio_flammeus_-_Spiekeroog.jpg/640px-Asio_flammeus_-_Spiekeroog.jpg&w=640&q=50)
Mosehornugle
From Wikipedia, the free encyclopedia
Mosehornugle (Asio flammeus) har en længde på 34-42 centimeter og et vingefang på 90-105 centimeter.
Mosehornugle | |
---|---|
![]() | |
Bevaringsstatus | |
![]() Ikke truet (IUCN 3.1)[1] | |
![]() Kritisk truet (DKRL)[2] | |
Videnskabelig klassifikation | |
Rige | Animalia (Dyr) |
Række | Chordata (Chordater) |
Klasse | Aves (Fugle) |
Orden | Strigiformes (Ugler) |
Familie | Strigidae (Egentlige ugler) |
Slægt | Asio |
Art | A. flammeus |
Videnskabeligt artsnavn | |
Asio flammeus Pontopiddan 1763 | |
Kort | |
![]() | |
Synonymer | |
| |
Hjælp til læsning af taksobokse |
![Thumb image](http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/e/e1/Asio_flammeus_flammeus_MHNT.ZOO.2010.11.155.1.jpg/640px-Asio_flammeus_flammeus_MHNT.ZOO.2010.11.155.1.jpg)
Den yngler sjældent i Danmark, men er ret almindelig som træk- og vintergæst i september/december – marts/maj. Den er regnet som kritisk truet på den danske rødliste 2019 (ikke truet globalt).[2]
![Mosehornugle i flugt.](http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Mosehornugle_i_flugt.png/640px-Mosehornugle_i_flugt.png)
I træktiden træffes den især på kystnære lokaliteter, ofte strandenge, men også arealer under dyrkning, eller græsmarker. Her jager den i karakteristisk, lav flugt over jorden, med pludselige kast fra side til side, og pludselige dyk ned i græsset. En del individer er ret vokale under jagten, og udstøder korte, lavmælte skrig. I stille vejr kan kaldet, trods lav volumen, høres på lang afstand.
Mosehornuglen jager for det meste i skumringen eller om morgenen og er dermed mere dagaktiv end de andre ugler. Den fanger primært små gnavere, men kan også fange fugle, fugleunger og andre smådyr.