Modpave Felix 5.
From Wikipedia, the free encyclopedia
From Wikipedia, the free encyclopedia
Felix 5., egentligt grev Amadeus 8. af Savoyen (”Amadeus den fredelige”, italiensk: il Pacifico), (født 4. december 1383 i Chambéry, Frankrig, død 7. januar 1451 i Genève), var modpave fra 5. november 1439 til 7. april 1449.
Modpave Felix 5. | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 4. september 1383 Chambéry, Frankrig |
Død | 7. januar 1451 (67 år) Genève, Schweiz |
Gravsted | Tomb of Amadeus VIII, Count of Savoy[1], Sindone-kapellet |
Far | Amadeus VII af Savoyen |
Mor | Bonne af Berry |
Søskende | Jean IV d'Armagnac, Marie af Armagnac, Jeanne af Armagnac, Beatrix af Armagnac, Anne af Armagnac, Bonne av Armagnac, Humbert af Savoyen, Bona af Savoyen, Giovanna di Savoia, Bernard d'Armagnac |
Ægtefælle | Maria af Burgund, hertuginde af Savoyen (fra 1401) |
Børn | Filip af Savoyen, Bonne af Savoyen, Maria av Savojen, Margrethe af Savoyen, Ludvig 1. af Savoyen, Margrete af Savoyen, Anton af Savoyen, Anton af Savoyen, Amadeus af Savoyen, prins af Piedmonte |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Kristen klerk[2] |
Fagområde | Schism from the Catholic Church[3], pavedømme[4], skisma |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Stormester af Annunziataordenen |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Amadeus støttede kejser Sigismund af det tysk-romerske rige og Ungarns kirkepolitik.
Amadeus blev greve af Savoyen i 1391. På grund af hans unge alder var hans mor regentinde i de første år af hans regeringsperiode. I 1416 udnævnte kejser Sigismund han til hertug af Savoyen.
I 1401 købte Amadeus købte grevskabet Genève. (Grevskabet bestod af oplandet, mens selve byen blev styret af biskoppen). Købet blev dog først anerkendt i 1424. I 1418 arvede Amadeus fyrstendømmet Piemonte.
På grund af religiøst sværmeri valgte Amadeus at leve i askese (som eremit) fra 1434. Han indsatte sin søn Ludvig 1. som regent, men Amadeus gav først formelt afkald på sine fyrstelige titler i 1440.
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.