Modkraft.dk
From Wikipedia, the free encyclopedia
Modkraft.dk var et dansk venstreorienteret internetmedium, der blev etableret 1. februar 2000[1] og nedlagt 1. februar 2017[1]. Mediets undertitel var "Progressiv portal".
Modkraft.dk havde efter egne oplysninger en ambition om at være venstrefløjens og de progressive bevægelsers uafhængige internet-portal.
Modkraft.dk var fælles portal for onlinemagasinet Kontradoxa, onlinebiblioteket (tidligere: Tidsskriftcentret.dk) og forskellige emneredaktioner om kultur, kønspolitik (queerkraft), faglig, økonomi mv. Endvidere var der sektioner med aktivitetskalender, aktuelt stof for tv/film og en række bloggere.
Modkraft.dk blev startet af Mikkel Skov Petersen som eksamensprojekt på det daværende Center for Journalistik og Efteruddannelse på Danmarks Journalisthøjskole. Fra 2004 til sin død i november 2009 var Martin Lindblom redaktør på portalen.
Modkraft.dk blev produceret og drevet af Mediesyndikatet Monsun.