Missionskollegiet (Collégium de cúrsu Evangelii promovendo[1]) var et dansk-norsk kirkeligt kollegium med hovedkvarter i København. Det blev oprettet den 10. december 1714.[1] Bag oprettelsen stod kong Frederik 4..[2] Missionskollegiets formål var at udbrede evangeliet blandt de ikke-kristne[1] og at stå bag en vækkelse inden for statskirken.[2] I 1859 blev Missionskollegiet nedlagt.[3][4]
Danske Kancelli havde tidligere ansvar for missionsvæsnet, men det blev flyttet over til Missionskollegiet ved dets oprettelse.[1] Da Frederik 4. ønskede større fokus på den kirkelige politik, og antallet af missionssager havde været lille, oprettede han derfor Missionskollegiet for at markere et styrket fokus på området.[2] På samme tid oprettede han rytterskoler 1721-1727[5] og indførte konfirmationen i 1736[6]. Det cementerede hans opmærksomhed på det kirkelige område.
Den først formand i Missionskollegiet var pietisten geheimeråd Johan Georg Holstein. Chr. Wendt, der også var pietist, var kollegiets første sekretær.[2][2] I begyndelsen var kollegiets opgave at føre tilsyn med Trankebar-missionen,[2] og det udgav i 1715 "Kort Efterretning om nærværende Anstalt i Danmark, til Hedningenes Omvendelse". Flere antipietistiske skrifter blandt andet mod Trankebar-missionen gjorde, at myndighederne fra 28. januar 1718 konfiskerede alle skrifter rettet mod Missionskollegiet.[2]
Missionskollegiet støttede Thomas von Westen, der arbejdede for at bringe kristendommen ud i alle afkroge af Norge, særligt blandt samerne i Finmarken,[2] og i april 1715 overtog det arbejdet,[1] som det fortsatte til afbrydelsen af det dansk-norske rigsfællesskab i 1814.[1] I i 1716 begyndte Missionskollegiet at udgive "Missionsbibler", som var billige udgaver af Biblen.[2] Missionskollegiet fik også ansvaret for det vajsenhus, der blev oprettet i København i juli 1727 - et vajsenhus for forældreløse børn.[4]
Fra 1737 førte kollegiet også tilsyn med missionsvirksomheden i Vestgrønland,[1] efter at Hans Egede havde påbegyndt den 16 år tidligere.[2] I 1790'erne overtog det tilsynet med den vestindiske mission[1][3], men det blev i 1797 overdraget til det Vestindisk-guineaiske rente- og generaltoldkammer og Danske Kancelli.[2][1] I samme periode havde oplysningstiden vundet større og større indpas, hvilket gjorde at statens interesse i mission var faldende; blandt andet faldt antallet af missionærer i Grønland,[2] og i Trankebar faldt støtten også,[2] og med salget af Trankebar til England i 1845, overtog det tyske missionsselskab virksomheden.[1][2] Da statens engagement var aftagende, steg det private engagement i missionsvirksomhed, og blandt andet blev "Det Danske Missionsselskab" oprettet i 1821.[kilde mangler] Missionskollegiet indgik ikke i et samarbejde med det nye selskab og forbød faktisk sine præster i Grønland at skrive med selskabet; et forbud der blev ophævet.[2] Missionskollegiet blev lukket den 17. juni 1859 af Frederik 7.[4] Herefter overgik de tilbageværende aktiviteter til Kulturministeriet.[2] Mange af kollegiets tidlige optegnelser forsvandt under Københavns brand 1795.[7]
Wikiwand in your browser!
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.
