Mischling
From Wikipedia, the free encyclopedia
Mischling (tysk for "blanding", flertal: Mischlinge) var en nedgørende racistisk betegnelse anvendt i nationalsocialistisk raceteori og racelovgivning i Nazi-Tyskland i årene 1935-1945, om de mennesker inde for den tyske magtsfære som var af delvis jødisk afstamning[1].
Begrebet har været genstand for forskning af historikere efter 2. verdenskrig. På tysk har ordet endvidere betydning af neutralt synonym for "hybrid" eller "bastard". Ordet har samme oprindelse som det spanske "mestizo" og det franske "métis", og kommer af ordet "blanding". Ordet var også almindeligt i det tyske sprog før Hitler-regimet begyndte at anvende det i sin racelovgivning under Nürnberglovene.