![cover image](https://wikiwandv2-19431.kxcdn.com/_next/image?url=https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/7/76/Constantine_Chiaramonti_Inv1749.jpg/640px-Constantine_Chiaramonti_Inv1749.jpg&w=640&q=50)
Milano-ediktet
From Wikipedia, the free encyclopedia
Milano-ediktet (latin: Edictum Mediolanense, græsk: Διάταγμα των Μεδιολάνων, Diatagma tōn Mediolanōn) er en overenskomst indgået i februar 313 mellem Konstantin, kejser over Vestromerriget og Licinius, kejser over Østromerriget. Overenskomsten sikrer kristendommens ligestilling med øvrige religioner i Romerriget, med en tilføjelse om, at al kirkelig ejendom, som tidligere var blevet konfiskeret, nu skulle tilbagegives til kirken.[1]
![Thumb image](http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/7/76/Constantine_Chiaramonti_Inv1749.jpg/640px-Constantine_Chiaramonti_Inv1749.jpg)
![Thumb image](http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/a/ae/ImperialpalaceMilan.jpg/640px-ImperialpalaceMilan.jpg)
Overenskomsten blev indgået Overenskomsten videreføre tankerne i Galerius' toleranceedikt fra 311, som gav de kristne lov til at praktisere deres religion.[2] Milano-'ediktet' indebar, at alle former for forfølgelse på baggrund af religion nu blev indstillet. Under Theodosius den Store, ca. år 380, blev kristendommen statsreligion i det romerske rige.