Metal Cup 2018-19
From Wikipedia, the free encyclopedia
Pokalturneringen i ishockey 2018-19 var den 27. udgave af den danske pokalturnering i ishockey for mandlige klubhold. Turneringen blev arrangeret af Danmarks Ishockey Union og afviklet under navnet Metal Cup på grund af et sponsorat fra Dansk Metal. De første 18 spillerunder af Superisligaen 2018-19 fungerede som kvalifikation til turneringen, således at ligaens fire bedst placerede hold efter to indbyrdes opgør mellem hvert hold kvalificerede sig til turneringen. Kampene blev afviklet som et final 4-stævne den 25. - 26. januar 2019 i Gigantium Isarena, Aalborg.[1]
Metal Cup | |
---|---|
Sæson | 2018-19 |
Sæson nr. | 27 |
Periode | 25. - 26. januar 2019 |
Mester | Rungsted Seier Capital |
Andenplads | Frederikshavn White Hawks |
Antal hold | 4 |
Kampe spillet | 3 |
Totalt antal mål | 15 (5 pr. kamp) |
Topscorer | Tyler Fiddler, Rungsted Mattias Persson, Rungsted 3 point (2 mål, 1 assist) |
Antal tilskuere | 8.362 |
Tilskuergennemsnit | 2.787 tilskuere pr. kamp |
Metal Cup | |
Turneringen blev vundet af Rungsted Seier Capital, som i finalen besejrede Frederikshavn White Hawks med 3-2 efter undervejs at have været bagud med 0-2 inden tredje periode. Med et minut tilbage af finalen var Rungsted fortsat nede med 1-2, men to mål inden for det sidste minut vendte kampen og afjorde til fordel for nordsjællænderne, og Mattias Persson scorede det afgørende mål med blot 36 sekunder tilbage af kampen.[2][3]
Dermed vandt Rungsted Seier Capital sin anden pokaltitel, idet holdet også havde vundet Metal Cup 2016-17, mens det for holdets moderklub, Rungsted IK, var den femte pokaltitel gennem tiden.
Tylder Fiddler, der scorede Rungsteds udlignende mål til 2-2, blev kåret som pokalfighter.