Manipel (militær)
From Wikipedia, the free encyclopedia
Manipel (latin: manipulus; overs. 'en håndfuld [af soldater]') var en taktisk enhed i den romerske republiks hære, som blev taget i brug under Samnitskrigene (343-290 f.Kr.). Det var også navnet på de militære insignier, der blev båret af sådanne enheder. Manipel
Manipel-medlemmer, kaldet commanipulares (sg. commanipularis) blev set som hinandens våbenbrødre, men uden den hjemlige nærhed fra det ottemands store contubernium.
Kohorter erstattede manipelen som organisatoriske enheder.[1]