tegnefilmserie fra 1984 From Wikipedia, the free encyclopedia
Lucky Luke er en fransk-amerikansk tegnefilmserie baseret på Morris' western-tegneserie af samme navn. Serien består af to sæsoner med 26 afsnit hver.
Lucky Luke | |
---|---|
Information | |
Genre | Komedie, western |
Skabt af | Philippe Landrot (1. sæson) Bruno René Huchez (2. sæson) Morris (1.-2. sæson) |
Spilletid | 25 min |
Sprog | Fransk |
Sæsoner og afsnit | |
Antal sæsoner | 2 |
Antal afsnit | 52 |
Produktion | |
Produktionsselskab | Hanna-Barbera, Gaumont og FR3 (1. sæson) IDDH, Dargaud Films og FR3 (2. sæson) |
Produktionsår | 1984-1992 |
Produktionsland | Frankrig (1.-2. sæson) USA (1. sæson) |
Links | |
Lucky Luke på IMDb (engelsk) | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Den første sæson havde premiere på France 3 (FR3) i Frankrig 15. oktober 1984.[1] Den blev instrueret af Morris samt Joseph Barbera og William Hanna, idet den blev produceret i et samarbejde mellem amerikanske Hanna-Barbera, franske Gaumont og FR3. Den anden sæson fulgte i 1991-1992. Den var instrueret af Morris og Philippe Landrot og produceret af FR3 og de to franske selskaber IDDH og Dargaud Films.
De første 26 afsnit har været vist på DR1 med dansk tale og er senere udgivet på dvd men nyoversat og nyindtalt. De sidste 26 afsnit blev vist i starten af 1990'erne med dansk tale på den kodede TV-kanal Filmkanalen, der sendte i Hovedstadsområdet. De samme afsnit blev derudover vist på kanalen Filmnet, som var satellit- og kabel-tv-baseret. I disse sidste 26 afsnit overtog Thomas Mørk rollen som Lucky Luke, en rolle som Ove Sprogøe ellers havde haft gennem stort set hele den første sæson.
Tegnefilmserien består af to sæsoner med hver 26 afsnit, i alt 52 afsnit. Alle afsnit er baseret på tegneserier tegnet af Morris efter manuskript af ham selv, René Goscinny med flere. I alt dækker serien samtlige tegneseriealbum fra 1951 (Falskspilleren) til 1988 (Pony-Ekspressen) med undtagelse af Pyskopater på slap line (La guérison des Daltons) og Kejser Smith (L’empereur Smith). Desuden mangler Daisy Town, men dette album er til gengæld selv baseret på den første lange tegnefilm med Lucky Luke fra 1971. Til gengæld omfatter anden sæson så nogle korte historier. En sælgers brød og Besvær ved Platte River er således baseret på to historier fra albummet En stakkels ensom cowboy, mens Riskrigen og En udfordring til Lucky Luke stammer fra samlingen Riskrigen.
Før starten på den første sæson blev tre afsnit fra den, Dalton-brødrene i den kolde sne, Ma Dalton og Dalton-brødrene forbedrer sig, sat sammen til biograffilmen Dalton-brødrene På Flugt (Les Dalton en cavale). Den havde premiere i 1983.[2] Da tegnefilmserien blev sendt året efter, blev de atter splittet op i tre afsnit svarende til de tre tegneseriealbum, de var baseret på.
1. Sæson
|
2. Sæson
|
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.