Lillehjerne

Lillehjernen (cerebellum ^[1]) er en del af hjernen, og den ligger bagest i hjernekassen lige under storhjernen. En af lillehjernens primære opgaver er at 'udglatte' kroppens bevægelser. Når storhjernen giver signal til en muskelgruppe, fx benene, om at den skal bevæge sig, går signalerne først gennem lillehjernen, som sørger for at bevægelserne udføres glidende.

Lillehjerne Cerebellum
Tegning af den menneskelige hjerne, der viser cerebellum og pons.
Lokation på den menneskelige cerebellum (i rød)
Detaljer
Del af	Mescecephalon
Arterie	SCA, AICA, PICA
Vene	superior, inferior
Identifikatorer
Latin	Cerebellum
NeuroLex ID	Cerebellum
TA	A14.1.07.001
FMA	67944
Anatomisk terminologi [redigér på Wikidata]

En menneskehjerne; lillehjernen er den lilla del

Delfiner har en betydelig større lillehjerne end mennesker og andre aber. Generelt har fugle og pattedyr relativt større lillehjerne end andre hvirveldyr^[2].

Anatomi

Lillehjernen vejer omkring 160 gram hos det voksne menneske^[3], og menneskets lillehjerne har omkring 105 milliarder nerveceller, hvoraf langt de fleste er de såkaldte granulære celler.^[4]. Der er forskellige måder at dele lillehjernen op på, for eksempel på baggrund af vævstype:

• Lillehjernebarken hvor nervecellelegemerne er lokaliseret
• Den hvide substans.
• Lillehjernens kerner er fire små parrede kerner (ansamlinger af nervecellelegemer), der ligger som øer i den hvide substans.

Opdelingen kan også udføres på baggrund af den fylogenetiske udviklingen:

• Archicerebellum er den ældste del og omfatter lobus flocculonodularis
• Palaeocerebellum er sammenfaldende med strukturen vermis.
• Neocerebellum ("Nylillehjernen") er den yngste og hos mennesket den største struktur.

Opdelingen kan også baseres på de makroskopiske folder og furer i lillehjernen. Den overordnede opdeling er i en for- og baglap, men der findes en række andre mindre underlapper. Der har gennem tiderne været forskellige opdelinger af disse mindre lapper. En af dem har følgende opdeling^[5]:

• Forlap (lobus anterior)
  • I, II, Lingula
  • III, Centralis
  • IV, Culmen
  • V, Culmen
• Baglap (lobus posterior)
  • VI, Declive
  • VIIAf
  • VIIAt
  • VIIB
  • VIIIA
  • VIIIB
  • IX, Uvula
  • X, Nodulus

Cerebellare symptomer og sygdomme

Koordinationsforstyrrelser – ataksi – kan opstå ved sygdomme i lillehjernen.

Henvisninger

1. Federative Committee on Anatomical Terminology (FCAT) (1998). Terminologia Anatomica. Stuttgart: Thieme
2. "Relative Volume of the Cerebellum in Dolphins and Comparison with Anthropoid Primates", engelsk-sproget artikel om delfiners lillehjerne.
3. Torben Moos, Morten Møller (2001). Basal Neuroanatomi. FADL's Forlag. ISBN 87-7749-266-8.
4. Birgitte Bo Andersen, Lise Korbo, Bente Pakkenberg, "A quantitative study of the human cerebellum with unbiased stereological techniques", The Journal of Comparative Neurology, 326(4):549-560, 1992.
5. Jeremy D. Schmahmann og andre, "Three-Dimensional MRI Atlas of the Human Cerebellum in Proportional Stereotaxic Space", NeuroImage, 10:233-260, 1999.

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Lillehjerne

Spire Denne artikel om anatomi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.