Kronisk Obstruktiv Lungesygdom
From Wikipedia, the free encyclopedia
Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (forkortet KOL, tidligere kaldet rygerlunger) er en samlebetegnelse for lungesygdomme med luftvejsblokering, som ikke umiddelbart fuldt ud kan helbredes, der ofte skyldes en kombination af lungeemfysem og kronisk betændelse i bronkierne (kronisk bronkitis).[1] Sygdommen giver typisk åndenød, daglige hosteanfald og øget slimdannelse.[1] KOL kan ikke helbredes, men hvis sygdommen skyldes rygning, kan rygestop bremse udviklingen af KOL.[hvor og hvornår kan KOL ikke helbredes?] Medicin og rehabilitering kan desuden mindske symptomerne på KOL.[1]
Kronisk Obstruktiv Lungesygdom Klassifikation | |
---|---|
Information | |
Navn | Kronisk Obstruktiv Lungesygdom |
Medicinsk fagområde | lungemedicin |
Genetisk association | HLA-C, SCGB1A1, TGFB2, ANXA5, FTO, SFTPD, ANXA11, CHRNA3, EYA1, P2RX7, CDYL, ATP2C2, FAM13A, PLCE1, HYDIN, RNF150, RIN3, ASRGL1, SCLT1, PSORS1C1, JAKMIP3, FAM19A2 |
SKS | DJ44 |
ICD-10 | J44 |
ICD-9 | 490, 492, 494, 496 |
OMIM | 606963 |
DiseasesDB | 2672 |
MedlinePlus | 000091 |
ICD-9-CM | 496, 490-496.99 |
Patientplus | chronic-obstructive-pulmonary-disease-pro |
MeSH | D029424 |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
I Danmark dør mere end 3600 mennesker hver år ud af omkring 5.500.000, og ifølge WHO mere end 2,5 millioner ud af cirka 7 milliarder hvert år på verdensplan af KOL.[1][2][3][4][5]
Det anslås, at 320.000 danskere har KOL, hvoraf 160.000 tilfælde er uopdagede.[6]
Der har fra 2005 til 2010 været en stigende omsætning på lægemidler, der fortrinsvis blev brugt til at behandle KOL.[7]