Korup Kirke
kirke på Fyn / From Wikipedia, the free encyclopedia
Korup Kirke ligger i landsbyen (Gammel) Korup ca. 8 km nordvest for Odense. Korup Sogn ligger i Hjallese Provsti. Indtil kommunalreformen 1970 hørte det til Odense Herred, siden blot Odense Amt og med stukturreformen 2007 til Region Syddanmark.
Korup Kirke | |
---|---|
Geografi | |
Sogn | Korup Sogn |
Stift | Fyns Stift |
Kommune | Odense Kommune |
Oversigtskort | |
Landsbyen er nævnt første gang 1288.[1] Kirken har muligvis allerede i senmiddelalderen tilhørt Skt. Knuds Kloster, som fra 1200-tallet ejede flere gårde i landsbyen. Dette ejerskab er dog først nogenlunde sikkert dokumenteret fra 1558. Siden ejede kronen kirken, men solgte den 1689 til Jørgen Landorph. Herfra gik ejerskabet videre til brødrene, Knud og Broder (1700), indtil Jørgen Landorph købte den tilbage 1710. Den nedarvedes i hans familie indtil den 1796 blev tilskødet Kronen, blot for at blive solgt videre til en gruppe lokale gårdmænd. Kirken overgik til selveje 1909.